Menu

Grønlandsk 2 - for næsten begyndere - online

Start
mandag 21. oktober
Pris
kr. 2.880
Nedsat pris
kr. 2.665
Lektioner
20
Start 21.10.2024
Periode 21.10.2024 til 20.01.2025
Lektioner 20
Hold nr.: 1506-24
Underviser cand.mag. Dorthe Brandenborg Frederichsen
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 16.30 - 18.10
Pris kr. 2.880
Nedsat pris kr. 2.665
Tid man 16.30 - 18.10

Lær at tale mere grønlandsk hjemmefra
Dette onlinekursus er for dig, der har kendskab til grønlandsk på begynderniveau, men alligevel ikke helt starter fra begyndelsen. Du har en grundlæggende viden om og forståelse af det grønlandske sprog, som du ønsker at bygge videre på. Du er blevet introduceret til verber, nominer og partikler. Du kan klare dig på begyndergrønlandsk, har et basalt ordforråd og formår at forstå og selv formulere enkle sætninger på grønlandsk. Du kan fortælle lidt om dig selv, din familie, dit arbejde, tale om vejret, kender til tal og ugens dage. På Studieskolens onlinekurser kan du lære grønlandsk hjemmefra, fra udlandet, hvis du sidder på en café - eller lige hvor det passer dig.

I løbet af kurset lærer du fx


  • at fortælle om din hverdag

  • at fortælle, hvad du har brug for - som at købe ind, spise, arbejde, sove eller lignende

  • at synge sange

  • at have en langt større viden om grønlandsk kultur, historie og samfund


På kurset arbejder vi videre med at udvide dit ordforråd, så du kan forstå, formulere og læse mere komplicerede sætninger. Vi arbejder videre med grammatikken og dykker ned i de transitive verber, da/fordi-måde, når/hvis-måde, ledsagemåde, personendelser på navneord og meget andet. Vi skal arbejde videre med samtaleøvelser, lytteøvelser og tekstlæsning på et enkelt niveau. Vi synger sange, både børne- og voksensange, spiller online-baserede spil, der træner grammatik og ordforråd. Tøv ikke med at melde dig ? det skal nok blive sjovt!

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen er opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Materiale: Er under udvikling. Senest ved kursusstart får du nærmere besked af din underviser. Det er muligt, at du skal købe en fysisk bog i tillæg til onlinematerialet.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 8-12 kursister på holdet.

Dorthe Brandenborg Frederichsen

Dorthe Brandenborg Frederichsen er cand.mag. i Grønlandske og arktiske studier og har stor interesse for grønlandsk sprog og kultur og for historiske og politiske forhold i Grønland.

Hun har boet sammenlagt fem år i Grønland, hvor hun har arbejdet på forskellige skoler i det sydgrønlandske. Hun er også læreruddannet og har undervist voksne, unge og børn.

Dorthe elsker det grønlandske sprog og finder det poetisk og blomstrende. Jo mere man bevæger sig ind sproget, jo mere charmerende synes det!

Dorthe anbefaler:
Lær mere grønlandsk:
"Lyt til grønlandsk musik, se Qanorooq (grønlandsk tv-avis) og læs letlæseligt litteratur.

Hvis du er i Grønland, ja, så kan du benytte dig af alle muligheder for at øve smalltalk på grønlandsk. Bank på hos naboen eller inviter til kaffe. Få en sludder med naboens børn eller kassedamen i butikken. Læs vejskilte og skilte i butikkerne, spørg efter havets dyr på brættet, kig i avisoverskrifter osv.

I Danmark kan du studere den grønlandske avis Sermitsiaq på nettet eller på biblioteket og gå til grønlandske kulturelle arrangementer og events, hvor det er muligt. Eller hvad med morsomme korte indslag på YouTube? Der er altid en god lejlighed til at lære mere, bare klø på!"

Vis mereVis mindre

Grønlandsk 2 - for næsten begyndere - online

21. oktober - 20. januar

Tilmeld