A1.1 - A1.2 Grønlandsk for næsten-begyndere – intensivt i uge 27

Start | 30.06.2025 |
Periode | 30.06.2025 til 04.07.2025 |
Lektioner | 25 |
Hold nr.: | 5511-25 |
Underviser |
mag.art.
Jørn Berglund Nielsen |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. Sal |
Lokale | 117 |
Tid |
man 10.00 - 14.25 tir 10.00 - 14.25 ons 10.00 - 14.25 tor 10.00 - 14.25 fre 10.00 - 14.25 |
Pris | kr. 2.490 |
Nedsat pris | kr. 2.340 |
Tid |
man 10.00 - 14.25 tir 10.00 - 14.25 ons 10.00 - 14.25 tor 10.00 - 14.25 fre 10.00 - 14.25 |

Kom godt i gang med at tale og forstå grønlandsk på 5 dage
Begynderkursus i grønlandsk - inuit - for dig, der enten ikke har lært grønlandsk tidligere eller måske kan en lille smule. På en intensiv uge lærer du et basalt og funktionelt sprog, så du kan klare dig i enkle hverdagssituationer.
I løbet af kurset lærer du fx at
- udtale grønlandsk og de få lyde, der ikke findes på dansk
- præsentere dig selv og spørge til andre
- spørge om vej og fortælle, hvor du bor
- fortælle, hvad du har brug for. Fx at købe ind, spise eller sove osv.
- tælle, sige ugedagene og nogle få tidsbetegnelser på grønlandsk
- fortælle, hvad du ikke kan eller ikke har gjort
- tale om noget, der sker i nutiden, er sket i fortiden eller vil ske i fremtiden
Vi synger sange og læser enkle tekststykker på grønlandsk, så du får et basisordforråd og ser, hvordan sproget er skruet sammen. På den måde kommer du gradvist selv til at kunne formulere dig grønlandsk. Du skal være forberedt på at kunne investere dig selv og meget af din tid den uge, dette kursus varer. Til gengæld får du meget igen: når kurset er slut, har du en meget bedre forståelse af grønlandsk, og du kan føre enkle samtaler med grønlændere.
Ind i den grønlandske grammatik
Det grønlandske inuit-sprog beskrives som et både ergativt og polysyntetisk sprog. Grammatikken ligner således ikke de europæiske analytiske sprog og du vil derfor sikkert opleve at grammatik under kurset bliver din nye ven.
Vi bøjer fx ikke verber i tid på grønlandsk, men i måder. Med til den grundlæggende grammatik på grønlandsk hører fremsættemåde, spørgemåde, bydemåde, ledsagemåde samt nogle basale tilhæng, der kobles på stamord og fx kan beskrive gentagen handling, fremtiden eller benægtelse.
Du opbygger en forståelse af den grundlæggende grønlandske grammatik, det er nemlig nødvendigt, for at du kan tale og forstå også simple grønlandske sætninger.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Forberedelsestid uden for kurset: dagligt i Moodle.
Lærebog: Kalaallisut ilikkarit 1 (Lær grønlandsk 1). Du kan købe bogen i Det grønlandske Hus, eller af underviseren for 250 kr. den første gang. Medbring venligst lige penge.
Der er 8-14 deltagere på holdet.