A1.3 og A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt
Start | 04.02.2025 |
Periode | 04.02.2025 til 17.06.2025 |
Lektioner | 54 |
Hold nr.: | 3411-25 |
Underviser |
cand.mag.
Stine Hjelm Henkel |
|
|
Sted | Adresse meddeles |
Lokale | Meddeles |
Tid |
tir 10.00 - 12.30 |
Pris | kr. 3.330 |
Nedsat pris | kr. 3.005 |
Tid |
tir 10.00 - 12.30 |
Italiensk for dig, der vil tale mere
Kurset er for dig, der har fået smag for italiensk fx på vores A1.1 og A1.2 begynderhold. Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre og sjovere ferier i Italien, når du kan tale deres sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule.
Hverdagsliv i Italien
På kurset lærer du at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer, også selvom du besøger landet som turist. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere, fx når du skal:
- købe ind
- bestille et værelse på hotel
- lave en aftale med venner og kollegaer
- besøge et af de mange italienske markeder
- fortælle om dig selv og din hverdag
- fortælle, hvad du godt kan lide at lave i din fritid
Du får indblik i italienernes dagligliv og italiensk madkultur. Vi taler fx om, hvordan italienerne tilbringer søndagen - ofte i familiens skød. Rom er et dejligt rejsemål for de fleste, og vi har et helt kapitel i bogen, der handler om særlige seværdigheder i Rom. Selvom du allerede kender Rom, kan det være, du lærer noget nyt.
Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også ejestedord, tidsudtryk og småord. Vi gennemgår grammatikken på dansk, men også på italiensk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Materiale
Vi læser stk. 9-17 i lærebogen Passaparola 1, som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vi anbefaler, at du vælger Tekstbog (ISBN 9788761696977). Du skal IKKE bruge øvebog eller iBog.
Vi supplerer bogen med mange andre materialer, som vi bruger til at øve samtale på italiensk.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Der er ikke undervisning 11/2.