Menu

A2.3 Italiensk for let øvede - online

Start
onsdag 5. februar
Pris
kr. 2.880
Nedsat pris
kr. 2.665
Lektioner
36
Start 05.02.2025
Periode 05.02.2025 til 11.06.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 3446-25
Underviser cand.mag., ph.d. Francesca La Fiora
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid ons 17.30 - 19.10
Pris kr. 2.880
Nedsat pris kr. 2.665
Tid ons 17.30 - 19.10

Tag Studieskolens kursus for dig, som kan lidt italiensk - hjemmefra
Det her kursus er for dig, der er på let øvet niveau, og som gerne vil lære meget mere italiensk fra din egen adresse, uanset hvor i verden du bor.

Che vacanza!
Glæder du dig også til at komme til Italien og nyde en caffè eller en aperitivo på en bar? En aperitif er i Italien mere end bare en drik, der hører ofte nogle små spiselige lækkerier med, som hvis du bestiller en aperitivo milanese. Og når du sidder på baren, har du mulighed for at møde italienere og tale med dem. På kurset øver vi små, konkrete samtaler, der er lidt mere avancerede end på begynderkurserne. På den måde er du mere tryg ved at kaste dig ud i samtaler med italienere om mad, vejret, skønne steder, rejser og meget mere.
Vi læser små tekster om ferier og feriemål i Italien, og du får øvelse i at fortælle om steder, oplevelser, udfordringer osv. Hvis uheldet er ude, og du fx bliver bestjålet, så er det godt at kunne anmelde det til politiet. Det lærer du her på kurset.

La bella Napoli
Vi fortsætter vores togrejse gennem Italien med bogen Un nuovo giorno in Italia og lander nu i den smukke Napoli. Selvom du kender byen, lærer du garanteret noget nyt om denne skønne by, der ligger så smukt for foden af Vesuv. Vi taler nemlig om Napolis kultur, mad, musik, og alle de vidunderlige steder du kan besøge i din næste rejse der.

Samtale og grammatik
Det meste af tiden i klassen bruger vi på samtale på italiensk. Vi taler hele holdet sammen, og I arbejder to og to eller i små grupper. På den måde får I sagt mest. Men lidt grammatik skal du også lære.

Vi gennemgår blandt andet:


  • hvordan man er høflig ved at bruge condizionale

  • fremtidsformen futuro - hvad sker der i fremtiden?

  • en række præpositioner, fx da, tra ogfra. Hvordan bruger man dem? Det er nemlig ikke altid det samme som på dansk

  • du kender to italienske fortider: imperfetto og passato prossimo. Nu er tiden kommet til, at du får styr på, hvad forskellen er på de to fortider

  • hvordan man skriver en uformel mail



Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af to lektioner a 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebog: Vi læser stk. 8-10 i lærebogen Un nuovo giorno in Italia A2 (ISBN 9788820128883).
Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12, København K. Du kan også købe den på mange italienske hjemmesider, fx libreriauniversitaria.it, ibs.it og amazon.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-12 kursister på holdet.

Francesca La Fiora

Francesca La Fiora har en ph.d.-grad i filosofi med afhandlingen “ Soggettività, temporalità, etica nei discorsi edificanti di S. Kierkegaard”. Hun forsker på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, hvor hun er i gang med at oversætte Kierkegaards “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand” fra 1847.
Hun har bestået “Certificazione Ditals II” ved Università per Stranieri di Siena og derigennem specialiseret sig i “Didattica dell’italiano come lingua seconda” (undervisning i italiensk for udlændinge).

Francesca anbefaler:
Sted: Francesca er født på Sicilien, som hun elsker højt. Den store ø med den storslåede natur rummer enestående skatte af kunstnerisk og kulturel art. Francesca holder meget af at svømme i Middelhavet og at gå ture på vulkanen Etna. I øvrigt anbefaler hun, at man besøger de pragtfulde mosaikker i Domkirken i Monreale, hvor hun er vokset op.
Litteratur: Dante Alighieri, “den største digter af alle”.
Musik: Den genovesiske sangskriver og sanger Fabrizio De André og sicilianeren Franco Battiato.
Film: “Non ci resta che piangere” instrueret af Roberto Benigni e Massimo Troisi, som også selv spiller hovedrollerne.
Mad: Alle de fiskeretter, der kan tilberedes med frisk fisk, fanget i havet, som omgiver øen, især tun, blæksprutte, rejer, sværdfisk og jomfruhummer. Alt sammen ledsaget af en salat af nyplukkede pachinotomater og stegte grøntsager og af et godt glas Donna Fugata, en glimrende siciliansk bordvin.
Vis mereVis mindre

A2.3 Italiensk for let øvede - online

5. februar - 11. juni

Tilmeld