Menu

A1.2 Italiensk for næsten begyndere

Start
torsdag 24. april
Pris
kr. 1.480
Nedsat pris
kr. 1.335
Lektioner
24
Start 24.04.2025
Periode 24.04.2025 til 26.06.2025
Lektioner 24
Hold nr.: B3400-25
Underviser cand.mag. Alessandra Sicuro
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 102
Tid tor 13.00 - 15.30
Pris kr. 1.480
Nedsat pris kr. 1.335
Tid tor 13.00 - 15.30

Velkommen tilbage til Italiensk
Kan du en lille smule italiensk, som du måske husker fra et tidligere A1.1 kursus, og vil du nu gerne lære mere? Så er dette kursus for dig. Du kan nemlig tilmelde dig, hvis du allerede kan præsentere dig og bygge korte, enkelte sætninger på italiensk.

Hvad lærer du?
Her lærer du at tale om særligt udvalgte emner, som du kan bruge på din næste ferie i Italien, eller når du snakker med dine italienske venner. Du lærer blandt andet at fortælle om din ferie - var den på stranden, eller måske i bjergene? Du træner også forskellige situationer, hvor du fx bestiller mad på restaurant eller pizzeria eller handler i en forretning.

Undervejs i kurset får du indblik i, hvordan italienerne lever. Vi gennemgår eksempler på et italiensk familieliv. Bygger det stadig på fordommen om de traditionelle kønsroller? Eller hvordan ser det ud i dag?

Du lærer også de rette gloser, så du kan tale om de italienske fester og fødselsdage, og hvordan italienerne holder ferier - ofte i Italien. Det er jo ikke for ingenting, at Italien er sådan et populært feriemål. Endelig, men ikke mindre vigtigt, træner du at tale mere om dig selv og hvad du kan lide samt spørge til andre, så du kan indlede en kort, uformel samtale.

Det vigtigste på kurset er, at du taler sproget. Derfor skal du regne med at tale meget, så du får en god udtale. Samtidig lærer du den grundlæggende grammatik, så dine sætninger opbygges rigtigt. Men vi terper ikke, for det vigtigste er, at du bliver ved med at synes, det er sjovt at tale italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset  



Praktisk info
Vi læser stk. 5-8 i lærebogen Passaparola 1 (ISBN 9788761696977), som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vælg Tekstbog, du skal IKKE bruge iBog og øvebog.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Bemærk: Du kommer med på et kursus, der startede i februar og nu er halvvejs. Det er fx godt for dig, der ikke nåede at tilmelde dig et af vores kurser, da de begyndte, og ikke vil vente med at vende tilbage til italiensk. Du kan sagtens være med, selvom vi allerede er i gang! Du bliver budt velkommen på et velfungerende hold, og din underviser vil gøre alt muligt for, at du igen kan komme i gang med italiensk.

Der er 13-20 kursister på holdet.

Alessandra Sicuro

Alessandra Sicuro er kandidat i sprog og litteratur fra universitetet i Lecce i Puglia, hvor hun kommer fra. Hun har boet i Danmark i mange år og har altid arbejdet med det italienske, fx som ekstern lektor på CBS (Handelshøjskolen) og ved Det Italienske Kulturinstitut. Alessandra har undervist på Studieskolen i flere omgange.
”La lingua italiana è una finestra su un universo che ha in sé arte, cultura, storia, un determinate modo di vivere. Imparare la lingua significa aprire gli occhi su questo universo." (Det italienske sprog er et vindue ind i et univers af kunst, kultur, historie, en bestemt måde at leve på. At lære italiensk er at åbne øjnene for dette univers).
Alessandras store passion er sprog, kunst og poesi, hun skriver digte - in italiano, naturalmente - og maler. Du kan tit være heldig at støde på en udstilling med Alessandras billeder. I mellemtiden kan du nyde en smagsprøve på hendes hjemmeside.

Alessandra anbefaler:
Musik: Le OTTO stagioni: Vivaldi +Piazzolla eller "Guarda che sera" på den fortryllende originalversion fra 50'erne med Fred Buscaglione.
Kunst: "Det er svært at vælge ét værk, for Italiens patrimonio artistico er enorm." Men Alessandra nævner Dosso Dossi, Sofonisba Anguissola, Savinio.
Litteratur: Mercanti avventurieri. Storie di viaggi e di commerci Brilli Attilio
La coscienza di Zeno. Italo Svevo.
Valerio Magrelli. Poesie.
Vis mereVis mindre

A1.2 Italiensk for næsten begyndere

24. april - 26. juni

Tilmeld