Menu

A2.1 Italiensk for let øvede - anden del

Start
tirsdag 29. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 29.04.2025
Periode 29.04.2025 til 24.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: B3422-25
Underviser cand.mag., ph.d. Giulia Longo
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 131
Tid tir 13.00 - 15.30
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tir 13.00 - 15.30

Hav flere samtaler med italienere
Vi går fra klassiske småsamtaler for turister til at lære italienerne og deres kultur bedre at kende. Både i forhold til de emner, vi gennemgår, og de gloser, du lærer.
På nuværende tidspunkt kan du godt klare dig på en bar i Italien, men nu lærer du også om de sociale 'regler', der er i forbindelse med et barbesøg. Italienerne er stadig mere Des end danskerne, og vi gennemgår, hvornår du skal bruge De-formen, og hvornår I kan være dus.

En togrejse gennem Italien
Vi bruger bogen Un nuovo giorno in Italia, som giver dig mulighed for at lære italiensk på en virtuel togrejse, der fører dig til Firenze, Rom, Napoli og Salerno. Du lærer meget om Italiens smukkeste byer gennem avisartikler og får sjove og interessante facts. Bogen fokuserer på italienere og det italienske sprog i dag og giver dig en platform til at øve italiensk gennem billeder, lytteøvelser, spil og forskellige klasseaktiviteter.

Du bliver bedre til at fortælle om dig selv, fx når du


  • vil sige, hvordan du har det - hvis du er småsyg, hvad kan det mon være?

  • vil fortælle, hvad der er sket med dig selv eller andre

  • fortæller om dit liv, hvor du har boet, gået i skole, hvilke rejser du har været på og meget mere

  • skal sige din mening, hvem er du enig med og hvorfor?

  • vil fortælle, hvad kan du lide og ikke kan lide

  • skal tale om horoskop og stjernetegn på italiensk



Mafia, amore e polizia
Vi skal også læse en easy reader om en ung, tysk musiker, Hans, og Francesca, der er italiensk journalist. Der sker nogle voldsomme ting: en bombe ødelægger det store Museo degli Uffizi i Firenze, og mafiaen slår folk ihjel i Napoli. Men så kommer politiet på banen! På trods af emnet er det en sjov og letlæst bog.

Samtale og grammatik
På Studieskolens kurser er vores primære fokus altid på, at du bliver virkelig bliver god til at tale sproget og lærer at udtale ordene på syngende italiensk. Men vi gennemgår også forskellig grammatik, som hjælper dig til at tale mere nuanceret italiensk, blandt andet gennemgår vi bydemåde og stedord som 'ham' og 'hende'. Når du skal fortælle om noget, der er sket, skal du bruge passato prossimo, og du lærer de mange forskellige former. Du får nuancer på, når du skal beskrive noget. Hvis det er meget smukt eller stort, måske endda det smukkeste?

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebog: Vi læser stk. 1-3 i lærebogen Un nuovo giorno in Italia A2, Loescher (ISBN 9788820128883). Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12.
Easy reader: Mafia, amore e polizia, Alma edizioni (ISBN 9788861824317). Du kan købe den på mange forskellige hjemmesider, fx saxo.com, almaedizioni.it, ibs.it, libreriauniversitaria.it og amazon.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Bemærk: Du kommer med på et kursus, der startede i februar og nu er halvvejs. Det er fx godt for dig, der ikke nåede at tilmelde dig et af vores kurser, da de begyndte, og ikke vil vente med at vende tilbage til italiensk. Du kan sagtens være med, selvom vi allerede er i gang! Du bliver budt velkommen på et velfungerende hold, og din underviser vil gøre alt muligt for, at du igen kan komme i gang med italiensk.

Der er 13-20 kursister på holdet.

Giulia Longo

Giulia Longo er ph.d. i filosofi fra Federico II-universitetet i Napoli. Her forelskede hun sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hun rejste til Danmark, hvor hun lærte dansk, og så har hun oversat hans Opbyggelige Taler fra dansk til italiensk.
Siden har hun arbejdet som filolog på Thorvaldsens Museum, og her opdagede hun flere og flere forbindelser mellem Danmark og Italien, både i guldalderen og i nutiden. Derfor præsenterer hun sig som dansk-italiensk kulturformidler.
Hun har holdt foredrag og arrangeret diverse begivenheder både i Danmark og i Italien, fx den italienske sprogfilmsalon i samarbejde med Cinemateket i København eller hyggelige poesiaftner på forskellige kultursteder. Hendes kodeord er "cinema", "arte" og "poesia": faktisk har hun også oversat Inger Christensens to første digtsamlinger til italiensk, og nu er hun i gang med Tove Ditlevsens antologi "Der bor en ung pige i mig, der aldrig vil dø".
Hun er primus-motor i flere udstillingsprojekter med Thorvaldsen i fokus. Hun er god til multitasking og elsker kaos, men trænger også til stilhed. Hun plejer at meditere ved at kigge på havet.

Giulia anbefaler:
Sted: Selvfølgelig der hvor hun er født og vokset op, nemlig Napoli. Især er hun begestret for udsigten fra Castel Sant'Elmo, et gammel og fascinerende slot.
I Rom elsker hun at spadsere igennem den store skønhed i den evige stad i Bertel Thorvaldsens fodspor.
Mad: Hun har en svaghed for pistacie… “pesto al pistacchio” som pastaret, og hun er helt tilfreds. Som dessert er der bare for meget at vælge imellem: kager, cannoli, iris, babà, sfogliatelle (ricce), pandekager med pistaciecreme eller nutella, gerne sammen med et lille glas Liquore al pistacchio – ”det smager helt vidunderligt og kan stærkt anbefales”.
Litteratur: Cesare Pavese, ”min sjæls digter”.
Kunst: Michelangelo, Bernini, Canova, Thorvaldsen, Rodin, Camille Claudel. Lige nu følger hun de mange spændende projekter af en ung italiensk billedhugger, som hedder Jago.
Musik: Vinicio Capossela, en vulkansk og meget excentrisk – og ret italiensk – sanger.
Vis mereVis mindre

A2.1 Italiensk for let øvede - anden del

29. april - 24. juni

Tilmeld