Japansk 14
Start | 05.02.2025 |
Periode | 05.02.2025 til 04.06.2025 |
Lektioner | 34 |
Hold nr.: | 3564-25 |
Underviser |
cand.mag.
Diana Bang Udesen |
|
|
Sted | Gothersgade 14, 1. Sal |
Lokale | 103 |
Tid |
ons 17.15 - 18.55 |
Pris | kr. 2.720 |
Nedsat pris | kr. 2.515 |
Tid |
ons 17.15 - 18.55 |
Bliv endnu bedre til japansk!
På dette kursus arbejder vi videre med at udvikle dine læse-, lytte- og talefærdigheder. Du øger og nuancerer din viden om grammatik, som du omsætter i tale- og skriftøvelser med fokus på selvstændig sprogproduktion. Der er fokus på øvelser, som udvider og nuancerer dit ordforråd, så du bliver i stand til at indgå i meningsfulde samtaler om forskellige emner.
Vi øver desuden spontan tale med små dialoger om dagligdagssituationer. Der er særlig opmærksomhed på lytteøvelser (nyheder og podcasts), som bruges som afsæt for diskussioner i klassen.
Kursusmaterialet omfatter ud over lærebogen forskellige tekster af passende niveau: korte, niveautilpassede nyheder, blogindlæg og litteratur. Vi oversætter også små fortællinger, digte og musiktekster til japansk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Lærebog: Mayumi Oka, Michio Tsutsui m.fl.: Tobira: Gateway to Advanced Japanese, ISBN 9784874244470. Du kan fx købe bogen på academicbooks.dk eller på amazon.de. Dertil supplerende materiale, som bliver uddelt på holdet.
Kurset passer til dig, der har kendskab til japansk svarende til ca. 350 timers undervisning.
Der er 10-16 kursister på holdet.