A1.4 Polsk
Start | 09.09.2024 |
Periode | 09.09.2024 til 09.12.2024 |
Lektioner | 32 |
Hold nr.: | 1519-24 |
Underviser |
cand.mag.
Nina Kirkowska |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
Lokale | V211 |
Tid |
man 19.15 - 20.55 |
Pris | kr. 3.185 |
Nedsat pris | kr. 2.990 |
Tid |
man 19.15 - 20.55 |
Bliv mere flydende i polsk!
Et kursus for dig, der har fået smag for polsk - og nu arbejder vi med mange interessante emner.
Et af emnerne på kurset er familie, så du lærer at tale om dine familiemedlemmer, deres interesser, uddannelse og arbejde. Vi arbejder også skriftligt med emnet.
På kurset lærer du om polsk kultur, fx taler vi om de traditioner, der er forbundet med de polske helligdage.
Vi arbejder med ordforråd i forbindelse med rejser til Polen og konkrete hverdagssituationer, fx på arbejde, eller når du taler eller skriver med din polske kæreste, venner eller familie.
Derudover skal du også lære at:
- sige hvad klokken er og hvor længe du sover, arbejder osv.
- aftale et møde
- fortælle om din uge- og dagsplan
- spørge om alder, beskrive udseende
- invitere en date på café
- sige din mening ved at bruge faste vendinger som fx "efter min mening.."
- svare på spørgsmål om transportmidler, hvordan du kommer på arbejde, i skolen og lign.
Når vi taler polsk i klassen, lægger vi vægt på, at sproget bliver nuanceret, og at det flyder frit og i nogenlunde naturligt tempo. Du bliver også bedre til at forstå polsk, som det faktisk bliver talt.
Vi fortsætter med at arbejde med, hvordan man udtrykker nutid på polsk. Vi træner mere kasus, så du kan danne flere typer sætninger naturligt.
Du kan nu forstå mere autentisk polsk, så vi bruger flere polske artikler og videoer. I timerne øver vi polsk gennem rollespil og samtaleøvelser, quizzer og lege. På den måde bliver timerne sjove og afvekslende.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk info
Lærebøger: Polski jest cool A1 del 1 ISBN 9788394777906 og del 2 ISBN 9788394777982. Du kan købe bøgerne på studiotemat.com. Vi beder dig købe dem, inden kurset starter. Underviseren deler også supplerende materiale ud på holdet.
Målgruppe: Kurset er for dig, der allerede kan klare dig i de fleste turistsituationer. Du har lært lidt om, hvordan man taler om fortiden på polsk, og du kan fortælle lidt om, hvad du har oplevet. Du kan også fortælle om dine planer for fremtiden.
Forberedelsestid: 1-2 timer om ugen.
Der er 10-14 kursister på holdet
Ingen undervisning 16/12