A2.3 Polsk
Start | 09.09.2024 |
Periode | 09.09.2024 til 20.01.2025 |
Lektioner | 26 |
Hold nr.: | 1521-24 |
Underviser |
cand.mag.
Nina Kirkowska |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
Lokale | V211 |
Tid |
man 17.15 - 18.55 |
Pris | kr. 3.185 |
Nedsat pris | kr. 2.990 |
Tid |
man 17.15 - 18.55 |
Mówimy po polsku
På dette kursus repeterer og systematiserer du de allerede kendte sproglige og grammatiske emner. Du afdækker og udfylder eventuelle "huller" i din viden. Du overgår til næste læringstrin, og udvider dit ordforråd. De autentiske materialer giver dig mulighed for at lære om de polske realiteter, og hjælper med at opnå interkulturelle kompetencer. Ved aktivt at bruge polsk på mange forskellige måder udvikler du alle sprogkundskaber: lytteforståelse, læsning, skrivning og tale. Du øver dig i at kommunikere frit i forskellige situationer.
Du lærer bl.a. at.:
- bruge de polske savoir-vivre regler
- kommunikere i rutinemæssige situationer i hverdagen
- tale om dit arbejde/dine arbejdsvilkår og de huslige pligter
- udveksle meninger og holdninger, fx om fremtidens erhverv
- tale om kendte og interessante emner, fx de fire temperamenter
- fortælle om dine fremtidsplaner, ønsker og præferencer
- snakke om skikke forbundet med fejring af navne- og fødselsdage i Polen
- snakke om traditioner knyttet til helligdage i Polen og andre lande
- en masse andet
tale om en sund livsstil, trivsel, sygdomme og deres årsager
Du lærer også at skrive fx et resumé, en filmanbefaling, en argumenterende tekst, hilsner til enhver højtid, lejlighed og begivenhed og andre tekster.
Hvordan foregår timerne?
Vi koncentrerer os om at øge dit ordforråd og kendskab til polske udtryk samt forbedre din grammatik, hvor det er nødvendigt. Vi gennemgår grammatikken, primært med fokus på kasus- og gradbøjninger, konjugationer, og aspekter af udsagnsord. Du lærer mere om stedord, forholdsord og biord, og om polske navneord dannet af udsagnsord. Du bliver bedre til at tale om nutid, fortid og fremtid.
I undervisningen indgår rollespil, sproglege, quizzer og lign. De mange autentiske materialer danner udgangspunkt for samtaler om forskellige emner. Der er flere skriftlige og mundtlige opgaver, som du modtager personlig feedback på fra din underviser.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
kommunikere med din underviser og dine medkursister
følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Kursus passer primært til dig, der har fulgt polskkurser, hvor du har haft polskundervisning i mindst 210 timer. Du kan meget polsk i forvejen, og nu vil du gerne lære mere. Du kender allerede grammatikken, men den skal trænes.
Undervisningen foregår på polsk.
Lærebog: Polski jest cool, ISBN 9788394777975. Du kan købe bogen på studiotemat.com. Vi beder dig købe den, inden kurset starter.
Der er 10-14 kursister på holdet
Ingen undervisning 16/12