Menu

A1.3 Polsk

Start
onsdag 5. februar
Pris
kr. 3.990
Nedsat pris
kr. 3.810
Lektioner
30
Start 05.02.2025
Periode 05.02.2025 til 21.05.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 3517-25
Underviser cand.mag. Nina Kirkowska
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V237
Tid ons 17.15 - 18.55
Pris kr. 3.990
Nedsat pris kr. 3.810
Tid ons 17.15 - 18.55

Klar dig selv i Polen
Dette kursus er for dig, der vil lære mere polsk. Du bliver bedre til at klare dig på polsk i forskellige hverdagssituationer, og du lærer at tale om ting, som du og andre har oplevet. Du bliver bedre til at føre en samtale med en polak og sammensætte naturlige sætninger på polsk.
Derudover arbejder vi på, du bliver bedre til at forstå polsk - også når det tales i naturligt tempo.

Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i en række situationer. Du lærer fx at


  • beskrive mad, fx farve og smag, spørge om kulinariske præferencer, tale om sund kost

  • tale om dagligdags aktiviteter og rutiner

  • fortælle, hvad klokken er

  • lave aftaler med venner

  • fortælle om din familie, beskrive udseende og karaktertræk, hobbyer

  • bruge offentlig transport, spørge om information

  • tale om deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv

  • tale om fortiden. Det kan være, at du vil fortælle om nogle gode oplevelser

  • beskrive din bolig. Her har du brug for at vide, hvad de forskellige møbler hedder på polsk


Du lærer selvfølgelig hele tiden mere om polsk kultur og om de mange traditioner.

Vi øver fortsat kasus og verbalbøjninger, og du bliver introduceret for, hvordan man på polsk taler om fortiden. Man bruger nemlig ikke datid som på dansk eller engelsk.

Udover lærebøger, bruger vi rollespil og andre praktiske øvelser til at øve sproget. Ind imellem laver vi quizzer og leger, så timerne bliver sjove og afvekslende.Vi repeterer løbende efter behov.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebøger: Polski jest cool, ISBN 9788394777913 og opgavehæfte Polski jest cool Zeszyt cwiczen, ISBN 9788394777920. Du kan købe bøgerne på studiotemat.com. Vi arbejder med kapitel 10-17.
Underviseren deler også supplerende materiale ud på holdet.

Forberedelsestid: 1-2 timer om ugen.

Der er 6-10 kursister på holdet.

Nina Kirkowska

Nina er cand.mag. i arkæologi og læreruddannet. Hun har arbejdet på Studieskolen siden 2010. Nina underviser i polsk og dansk for polsktalende. Som sproglærer er hun optaget af sprogenes oprindelse og kontrastiv lingvistik. Hun kan lide at sætte det polske sprog i kontrast til det danske og fremhæve forskelle og ligheder i sprogene, som begge tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.
Polsk indgår i den vestslaviske sproggruppe og er det mest talte slaviske sprog lige efter russisk. Sproget er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker.
”The Polish language sounds like leaves rustling” (”Język szeleszczących liści”), siger udlændinge om sproget, som udfordrer på det udtalemæssige plan.

Nina anbefaler:
Litteratur: Edward Stachura – ”Wiersze”, Forlag C & T, 2001. Et udvalg af digte og sange af en berømt digter.
Film: ”Warszawa 44” (2014), (originaltitel: ”Miasto 44”), skrevet og instrueret af Jan Komasa. Filmen er en historie om kærlighed, venskab og søgen efter eventyr under den blodige og brutale virkelighed i Warszawa i sensommeren 1944 (Warszawaopstanden).
Sted: Zakopane, der er malerisk beliggende i Tatrabjergene i den sydligste del af Małopolska, nær den slovakiske grænse. Zakopane er det største turistcenter i Polen og kaldes Polens vinterhovedstad. Byen ligger i en bjergsænkning ved foden af Høje Tatra.

Vis mereVis mindre

A1.3 Polsk

5. februar - 21. maj

Tilmeld