B1.5 og B1.6 Spansk på mellemniveau
Start | 04.02.2025 |
Periode | 04.02.2025 til 27.05.2025 |
Lektioner | 48 |
Hold nr.: | 3334-25 |
Underviser |
cand.mag.
Beatriz Molina Alcántara |
|
|
Sted | Gothersgade 14, 1. Sal |
Lokale | 103 |
Tid |
tir 17.30 - 20.00 |
Pris | kr. 3.840 |
Nedsat pris | kr. 3.555 |
Tid |
tir 17.30 - 20.00 |
Fortæl om dine oplevelser i spansktalende lande - og lær mere om deres kultur og historie
Et kursus på mellemniveau for dig, der kan tale spansk i mange almindelige situationer - men nogle gange siger du ikke så meget, fordi du lige skal tænke dig om, før du taler. Her får du øvet dit spansk, så du tør deltage mere aktivt i samtaler, måske endda fortælle historier og små anekdoter fra dit liv. Alt sammen på spansk.
Vi læser tekster om nogle spansktalende lande, bla. Colombia og Costa Rica. Vi læser om deres kultur, økonomi og historie. Så får du det ordforråd, du skal bruge til selv at fortælle.
Du lærer bl.a.:
- at fortælle om ting, du selv har oplevet på rejser i spansktalende lande
- at give udtryk for følelser, sindsstemninger og humør
- at fortælle om menneskers forhold til hinanden
- en masse nye ord, så du mere detaljeret kan beskrive andre og dig selv
Litteratur, musik, tv-serier og film
Vi arbejder med kultur på mange forskellige måder. Vi taler om bøger, musik, tv-serier og film fra den spansktalende verden, fx taler vi om den oscarvindende argentinske film El secreto de sus ojos. Når vi arbejder med tekster og billeder, lærer du at fortælle om, hvad du selv er interesseret i, og hvad du kan anbefale andre at læse eller se.
Fokus på at tale spansk
Vi har fokus på, at dit spansk bliver mere og mere aktivt og flydende og med et mere præcist ordforråd. Derfor laver vi mange sproglige øvelser, så du får de nye ord ind under huden. Vi gennemgår også forskellige grammatiske emner, fx konjunktiv i nutid i kombination med følelsesverber og brugen af relative pronominer (henførende stedord).
I timerne taler vi mest spansk, men hvis det er nødvendigt, gennemgår vi grammatikken på dansk.
Undervisningsmateriale
Bitácora 3 (Nueva edición) Libro del alumno ISBN 9788416657520 (grundbog)
Bitácora 3 (Nueva edición) Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog)
Vi læser kapitel 9-11. Bøgerne kan du købe på difusion.com eller academicbooks.dk. Vi bruger også Tag tyren ved hornene som opslagsværk, når vi arbejder med grammatikken. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
B1.5-B1.6 Spansk er for dig, der har fulgt undervisningen på A1-B1.4-niveauet, eller for dig, der har lært spansk på anden måde, og som ønsker at forbedre dit niveau og få bedre styr på grammatikken. Dette kursus udgør de sidste to trin på mellemniveauet.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.