Menu

A1.3 For dig, der kan lidt spansk

Start
mandag 7. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 07.04.2025
Periode 07.04.2025 til 23.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 4302-25
Underviser Docteur en philosophie Francisco Mujica
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V042
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid man 17.30 - 20.00

Tal spansk i mange situationer på din næste rejse
Du kan allerede lidt spansk, men du vil gerne lære mere. På dette kursus bliver dit spansk mere nuanceret, og du kan tale om flere ting. Som altid er vores fokus på, at du får talt meget spansk, og vi øver en masse relevante ord og udtryk, så du bliver rigtig godt klædt på til næste rejse.

Du lærer bl.a. at


  • reservere et hotelværelse

  • sige, at du er enig eller uenig i noget

  • klage over noget - og tage imod en undskyldning

  • beskrive din dagligdag

  • sammenligne ting



¿Qué me recomiendas?
Du lærer bl.a., hvad du skal sige, når du skal tjekke ind på et hotel eller spørge til gode anbefalinger. Du lærer også at tale om vejr, klima og den rigtige påklædning. Og at klage, hvis det skulle blive nødvendigt, men selvfølgelig også at give ros!
Vi repeterer også tidligere ting på en sjov måde, fx med spil - for det er nu engang med gentagelse og sjov, at vi bedst lærer sprog.
Du læser om interessante steder og deres kultur, natur og historie i lærebogen, der tager dig med på en stor virtuel rejse. Du 'besøger' Mallorca og Caminoen i Spanien og Cuba, Ecuador og Peru i Latinamerika.
Din grammatik får også et stort boost. Bl.a. lærer du at sammenligne ting.

Du taler meget spansk i timerne
På Studieskolen har vi fokus på, at du får talt en masse. Vi øver udtalen, så du både selv bliver forstået og kan forstå, hvad der bliver svaret! Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

Lærebøger
Nos vemos hoy 1 Edición para estudiantes ISBN 9788418625169 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 7-9. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Description in English
Speak a little Spanish? Get ready for your next trip!
If you already speak a little Spanish but would like to learn more, then this is the course for you. You learn to use Spanish in more nuanced ways, and on your next trip, you will be able to use Spanish to handle many situations, such as reserving a hotel room, making a complaint or asking for recommendations.
We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the textbooks.

Teaching material in English:
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273161 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 7-9. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Francisco Mujica

Francisco kommer fra Santiago, hovedstaden i Chile. Siden 2022 har han boet i København.

Hans faglige baggrund er i sociologi og filosofi. Han har boet i adskillige lande, herunder USA, Argentina, Tyskland og Belgien, hvor han har studeret, forsket og undervist. Han har altid interesseret sig for sprog og taler selv fem forskellige sprog. Her i Danmark har han kombineret sin passion for sprog med sine erfaringer som underviser på universitetet.

Francisco fortæller om sig selv:
"Hola! Jeg hedder Francisco, og jeg glæder mig til at møde jer.
Jeg elsker sprog, og jeg nyder at dele min passion for sprog med mine kursister.
Jeg har en meget stærk forbindelse til spansk sprog og kultur. Jeg læser filosofi og litteratur på spansk hver dag, og jeg elsker at føre samtaler på spansk.
Det, jeg særligt kan lide ved at undervise spansk, er at vise andre, hvordan man ‘tænker’ på spansk, hvordan man udtrykker sig, hvordan folk taler og de dagligdagsvendinger, man bruger på spansk. Jeg tror dette, er noget af det bedste, man kan øve sig i, når man vil lære et nyt sprog."

Franciscos tips til at lære spansk:
"Det vigtigste, man kan gøre for at lære spansk (eller ethvert sprog), er at TALE! Ikke at være bange for at lave fejl, men kaste sig ud i det.
Det er vigtigt for mig at hjælpe med at opbygge mine kursisters selvtillid i forhold til at turde tale spansk. Det gør jeg ved at skabe et rart miljø, hvor vi kan have det sjovt sammen og ikke dømme eller kritisere.
Jeg er selv stadig i gang med at lære at tale dansk perfekt, så jeg ved, hvad det vil sige at turde lave fejl og stå ved sig selv!
Ellers vil jeg anbefale at se/læse noget spansk materiale, du synes er sjovt, fx læse spanske børnebøger, tegneserien Mafalda eller se TV-serier som Simpsons eller Futurama med mexicanske stemmer. Jeg læste selv børnebogen “Gravemaskinen Amanda” mange gange, da jeg begyndte at lære dansk, og det var et hit!"

Vis mereVis mindre

A1.3 For dig, der kan lidt spansk

7. april - 23. juni

Tilmeld