Menu

A2.2 Spansk for let øvede - online flex

Start
tirsdag 8. april
Pris
kr. 2.160
Nedsat pris
kr. 2.000
Lektioner
27
Start 08.04.2025
Periode 08.04.2025 til 10.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 4322-25
Underviser licenciada Ana Acosta
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 19.15 - 20.55
Pris kr. 2.160
Nedsat pris kr. 2.000
Tid tir 19.15 - 20.55

Onlinekurset for dig, der er godt i gang med spansk
På dette kursus kommer du ind på livet af nogle af Spaniens og Latinamerikas berømtheder som fx Pablo Picasso og Pablo Neruda. Du øver dit spansk ved at tale om deres liv og deres værk. Det hele foregår onlline, så du kan blive bedre til spansk, hvor du end befinder dig.
På kurset lærer du at


  • beskrive, hvad du måske putter i indkøbskurven. Og hvordan gør du, hvis du vil købe varer på nettet?

  • fortælle om vigtige begivenheder i dit og andres liv

  • fortælle, hvad du sætter pris på, når du køber ind, samt din holdning til forbrug

  • give anbefalinger og råd



Samtidig repeterer vi gloserne fra begynderkurserne og den grammatik, du har lært tidligere. Det er altid dejligt befriende at finde ud af, hvor meget du allerede kan. Og du lærer en af de to datider: pretérito indefinido.
Som altid på Studieskolen er fokus primært på, at du får trænet det at tale sproget. Derfor taler vi spansk, hver gang det kan lade sig gøre. Og særligt her på spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk, ligesom vi fortsætter med gruppearbejdet.
Når du træner spanske samtaler i de små grupper, bliver du sikkert glædeligt overrasket over, hvor god du er blevet til spansk. Derfor kan samtalen minde om en samtale på en café og ikke i et undervisningslokale.

Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner a 45 minutter.
Den første undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før de næste to timer. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 3-4. Du kan med fordel købe bøgerne hos academicbooks.dk, og vi beder dig købe dem, før undervisningen starter.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 10-12 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Vis mereVis mindre

A2.2 Spansk for let øvede - online flex

8. april - 10. juni

Tilmeld