Menu

A2.3 Spansk for let øvede

Start
onsdag 9. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 09.04.2025
Periode 09.04.2025 til 11.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 4323-25
Underviser cand.scient.soc. Flavia Oregon
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V207
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid ons 17.30 - 20.00

Historiens vingesus - tal mere spansk
Vi går et spadestik dybere i det spanske. Både i forhold til ordforråd, grammatik og historien i den spansktalende verden. Blandt andet gennemgår vi den mexicanske revolution, og hvilken rolle mayaerne, aztekere og inkaerne spillede historisk.
Ud over den spændende historie i sig selv er det historiske rids også en oplagt ramme til at træne datidsformerne pretérito imperfecto og pretérito indefinido, ligesom du lærer at sige de historiske årstal på spansk.
Herudover øver du at tale om


  • genbrug og fordelene ved at bruge secondhand

  • sociale medier - kan du forestille dig at leve uden din mobiltelefon?


Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 5-7. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Flavia Oregon

Flavia Oregon er født og opvokset i Peru, hvor hun har uddannet sig i kommunikation og social marketing fra Lima Universitet. Hun har arbejdet i en menneskerretighedsorganisation i Lima og i en NGO, der uddanner kvinder i Andesbjergene.
Hun stammer fra Quechua-folket, der er et oprindeligt folk i Peru, hvorfor hun har kendskab til deres verdensopfattelse indefra og interesserer sig for oprindelige folks rettigheder og menneskerrettigheder generelt.
Hun kom til Danmark for ca. 21 år siden for at sejle vikingeskib i Roskilde, hvilket hun stadig gør, og for at videreuddanne sig på Aalborg Universitet, hvor hun fik en kandidatgrad i udvikling og internationale forhold.
I Danmark har Flavia arbejdet som spansk tolk for borgere i Københavns Kommune, som privat spansklærer og som oversætter af diverse bøger, rapporter og dokumentarfilm. Hun har også arbejdet som international koordinator i et politisk parti og som sekretær og kommunikationsmedarbejder for flere latinamerikanske ambassader i København. Derudover har hun været aktiv i diverse foreninger, der formidler latinamerikansk kultur og politik, og hun har bl.a. undervist spansk til unge studerende, der skulle på ophold i Colombia.

Flavia siger:
“Som underviser lægger jeg vægt på en pædagogisk tilgang, der gør, at du lærer spansk hurtigt og let. Grundet min baggrund, uddannelse og erhvervserfaring formår jeg at formidle det spanske sprog og kultur, samt historiske og politiske forhold i Latinamerika, på en måde, så alle kan forstå det.
Jeg er kreativ, nysgerrig og udadvendt, og jeg lægger vægt på at skabe tryghed ved første møde.”

Vis mereVis mindre

A2.3 Spansk for let øvede

9. april - 11. juni

Tilmeld