Spansk sommerskole for gymnasielever - i uge 27

Start | 30.06.2025 |
Periode | 30.06.2025 til 04.07.2025 |
Lektioner | 17 |
Hold nr.: | 5323-25 |
Underviser |
Master of Arts
Teresa Alcacio |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Lokale | 133 |
Tid |
man 10.00 - 13.00 tir 10.00 - 13.00 ons 10.00 - 13.00 tor 10.00 - 13.00 fre 10.00 - 13.00 |
Pris | kr. 1.790 |
Nedsat pris | kr. 1.685 |
Tid |
man 10.00 - 13.00 tir 10.00 - 13.00 ons 10.00 - 13.00 tor 10.00 - 13.00 fre 10.00 - 13.00 |

Få repeteret dit spansk og få lyst til at tale spansk i gymnasiet
Skal du fortsætte med spansk i gymnasiet efter sommerferien? Og er du en lille smule urolig ved tanken om det? Måske synes du ikke, at du kan finde ud af grammatikken, eller måske synes du ikke, at du overhovedet kan sige noget på spansk. I så fald er du ikke alene!. Derfor har vi planlagt et kursus, der hjælper dig med at forbedre dit spansk, inden du skal starte igen til august.
På kurset laver vi forskellige aktiviteter på spansk. Du får repeteret grammatikken og samtidig øver du at tale med dine klassekammerater om alle mulige forskellige hverdagssituationer, der faktisk er sjove at tale om - også når vi taler spansk.
Kurset er for dig, der har haft spansk i 1. g og 2. g på gymnasiet og skal fortsætte med spansk på 3. g.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk
Du skal lave en smule hjemmearbejde i løbet af ugen, men du skal mest bruge din energi i klasselokalet.
Materialet er særligt sammensat til dette kursus, og underviseren uddeler det den første undervisningsgang.
Der er 8-14 kursister på holdet.