Menu

A2.4 Spansk for let øvede

Start
mandag 7. april
Pris
kr. 1.480
Nedsat pris
kr. 1.335
Lektioner
24
Start 07.04.2025
Periode 07.04.2025 til 16.06.2025
Lektioner 24
Hold nr.: B3324-25
Underviser licenciada Ana Acosta
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V122
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.480
Nedsat pris kr. 1.335
Tid man 17.30 - 20.00

Kultur og traditioner
Nu er du kommet så langt med spansk, at du virkelig kan gå i dybden med emnerne. Vi angriber kulturen i spansktalende lande fra forskellige vinkler. Vi læser tekster om blandt andet kulturen blandt udlændinge i Spanien. Vi ser også på indvandringen til Argentina og den efterfølgende udvandring.
Vi træner datidsformer og sætninger med årstal og tidspunkter.
Herudover får du øvelse i at


  • fortælle om din egen barndom med alle de tidsudtryk, der hører til det

  • beskrive rejser, du har været på

  • fortælle mere nuanceret, hvad du synes om noget

  • invitere på middag

  • sige ja til eller måske afvise en invitation



Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 8-9. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Vis mereVis mindre

A2.4 Spansk for let øvede

7. april - 16. juni

Tilmeld