A2.2 Tysk for let øvede
Start | 06.02.2025 |
Periode | 06.02.2025 til 26.06.2025 |
Lektioner | 54 |
Hold nr.: | 3103-25 |
Underviser |
Master i fremmedsprogsdidaktik
Laila Breilø |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Lokale | 133 |
Tid |
tor 17.00 - 19.30 |
Pris | kr. 3.330 |
Nedsat pris | kr. 3.005 |
Tid |
tor 17.00 - 19.30 |
Klar dig i Tyskland på egen hånd
Du har fulgt første del af kurset Tysk for let øvede (A2.1) eller lært lidt tysk på anden måde. Du kan klare dig i simple situationer på tysk, og nu vil du mere i dybden og lære at klare dig i flere situationer.
På tysk er man Des, hvis man ikke kender hinanden. Så hvis du møder nogen på gaden og vil spørge dem om noget, så skal du være Des. Det samme gælder på et hotel og andre offentlige steder. Det får du øvelse i, så du er tryg, når du kommer i den situation.
Vi laver andre samtaleøvelser, så du får trænet både ordforråd og grammatik, når du skal tale om fx
- medier - hvilke programmer og serier kan du bedst lide at se? Hvilke andre medier bruger du?
- bosteder og naboer - at leve i et samfund og at hjælpe hinanden
- klimaforandring og aktivisme
- arbejdsliv - at starte et nyt job; hvilke problemer og fordele har teamarbejde?
- forskellige livsbaner og biografier af kendte og almindelige mennesker
I Tyskland er det normalt at tale om vejret og årstiderne, så det træner vi, og du får alle de ord, du skal bruge. Du lærer også at begå dig på rejser og i professionelle situationer på et meget enkelt tysk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Umdervisningsmateriale: Momente A2.2 Kursbuch, ISBN 9783192017926, og Momente A2.2 Arbeitsbuch, ISBN 9783192117923. Du kan købe bøgerne på academicbooks.dk.
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Du kan godt deltage på kurset, selvom du ikke taler dansk. Undervisningen foregår så vidt muligt på tysk, men hvis det tyske slipper op, taler vi dansk eller engelsk.
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.
Der er 13-20 kursister på holdet.