Menu

A1.2 Tysk for næsten begyndere - anden del

Start
tirsdag 8. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.500
Lektioner
27
Start 08.04.2025
Periode 08.04.2025 til 10.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: B3101-25
Underviser Master i fremmedsprogsdidaktik Laila Breilø
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 128
Tid tir 17.00 - 19.30
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.500
Tid tir 17.00 - 19.30

Snup det sidste af A1 og bliv klar til næste niveau
Hvis du ikke er helt klar til A2-niveauet endnu, men dog har lært noget tysk, kan du hoppe med her på anden del af kurset A1.2 Tysk. Når du starter, har holdet kørt i 9 uger, og du er velkommen til at få de sidste 9 uger med og blive helt klar til A2 niveauet.

Her i anden halvdel af kurset kan du fx lære at


  • beskrive folks udseende, fx deres hårfarve, kropsbygning og tøj

  • tale om kroppen, sygdom og sundhed

  • tale om forbud og regler - fx hvad de forskellige skilte i trafikken betyder

  • tale om de daglige pligter som rengøring og husarbejde

  • tale om vejret og årstiderne


I en mere festlig afdeling ser vi på, hvad der typisk står i en invitation, og hvordan du siger tillykke med fødselsdagen. Du lærer lidt festlig smalltalk som skål, velbekomme eller fortælle om din ferie. Og du lærer at fortælle i datid, hvad du har lavet i løbet af dagen. Fx at du har været på arbejde eller lavet mad.

På Studieskolen er fokus altid primært på, at du virkelig lærer at tale sproget og får styr på den tyske udtale. Derfor inddrager vi kun grammatikken i et mindre omfang, ligesom vi kun taler dansk, når det er absolut nødvendigt. For at du kommer til at tale mest muligt, arbejder du ofte i mindre grupper sammen med dine medkursister, så du kommer også til at lære dem godt at kende.

Vi taler tysk så meget som muligt, men hvis det tyske slipper op, taler vi dansk eller engelsk.
Timerne er afvekslende, og vi skifter mellem forskellige typer af aktiviteter og arbejder både samlet og i forskellige små og store grupper.
På det her niveau lærer du at bøje verberne i andre former end nutid.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Undervisningsmateriale: Momente A1.2 Kursbuch, ISBN 9783192017919, og Momente A1.2 Arbeitsbuch, ISBN 9783192117916 (Hueber Verlag). Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan købe dem på academicbooks.dk.
Dette hold starter omkring kapitel 19, så du kan med fordel repetere kapitel 13-18, inden du starter.

Du kan godt deltage på kurset, selvom du ikke taler dansk. Undervisningen foregår så vidt muligt på tysk, men hvis det tyske slipper op, taler vi dansk eller engelsk.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Der er 13-20 kursister på holdet.

Laila Breilø

Laila er vokset op i Danmark, men elsker det tyske sprog og Tyskland, især Berlin. Hun er oprindeligt uddannet cand.scient.pol., men hendes passion for fremmedsprog og undervisning førte først til en læreruddannelse og sidenhen til en master i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet. Som lærer har Laila især fokus på tre områder i undervisningen, nemlig mundtlig kommunikation, ordforrådsarbejde og grammatik. Og så på, at det skal selvfølgelig være sjovt at lære tysk.

Laila anbefaler lige nu:
Litteratur:
"'Der Fall Collini' og andre bøger af den tyske advokat og forfatter Ferdinand von Schirach og 'Aus und davon' af Anna Kathrina Hahn, der skriver klogt og indlevende om hverdagen og lykkens flygtighed."

Overnatning i Berlin: "I den hyggelige bydel Prenzlauer Berg ligger en gammel badeanstalt, der nu er bygget om til hotel. Heldigvis har man beholdt en stor del af badeanstaltens charme, ikke mindst det storslåede rum med hvælvet loft og swimmingpool. Stedet hedder Hotel Oderberger."

Lær mere tysk: "Hjemmesiden slowgerman.com er en guldgrube af tyske tekster og podcasts om alle mulige emner, der vedrører Tyskland. Siden er gratis, og podcastene bliver læst langsomt op. Har du et højt niveau på tysk, kan du betale for et abonnement, hvor podcastene bliver fortalt i almindeligt tempo."
Vis mereVis mindre

A1.2 Tysk for næsten begyndere - anden del

8. april - 10. juni

Tilmeld