Menu

De tre Danskuddannelser

Der findes tre Danskuddannelser: DU1, DU2 og DU3. Med en Danskuddannelse forbedrer du dine evner til fx at kommunikere med dine kolleger på arbejdspladsen, i børnehaven eller i fodboldklubben, med din svigermor eller din læge.

  • Danskuddannelse 1 er for dig, som ikke kan læse og skrive på dit modersmål eller som af andre grunde ikke kan et europæisk skriftsystem.

    Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1, som er på skriftligt A2-niveau og mundtligt B1-niveau.

    Moduler

    Danskuddannelse 1 består af 6 moduler.
    Efter hvert niveau skal du bestå en modultest, inden du kan flytte videre til næste niveau. Du bliver testet i fire discipliner: læseforståelse, lytteforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling.

    Mål
    Du lærer at skrive og læse det latinske alfabet og at forstå forholdet mellem lyd og skrift.
    Du lærer også at forstå og tale dansk.

    Emner
    Vi arbejder med emner som:

    • arbejde
    • danskuddannelse
    • hverdagsliv
    • medborgerskab
  • På Danskuddannelse 2 (DU2) taler underviseren meget dansk fra begyndelsen, og undervisningsmaterialet er på dansk. Der er en intuitiv tilgang til at lære dansk og meget fokus på kommunikation, men du bliver også regelmæssigt testet i lytning, læsning og skrivning.

    Det er vigtigt, at du har tid til 3-5 timers hjemmearbejde om ugen, og at du taler dansk uden for undervisningen.

    Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i Dansk 2, som er på skriftligt B1-niveau og mundtligt B1+-niveau.

    Inden du starter, skal du igennem et kort interview, hvor du får en individuel vurdering af, hvilket kursus du vil få mest ud af.

    Moduler
    Danskuddannelse 2 består af 6 moduler.

    Efter hvert niveau skal du bestå en modultest, inden du kan flytte videre til næste niveau. Du bliver testet i fire discipliner: læseforståelse, lytteforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling.

    Mål
    På modul 1 og 2 har vi fokus på, at du lærer at tale og forstå dansk.
    Fra modul 3 og frem arbejder vi med at nuancere dit sprog både skriftligt og mundtligt.

    Emner
    Vi arbejder med emner som:

    • arbejde
    • uddannelse
    • hverdagsliv
    • medborgerskab
  • På Danskuddannelse 3 (DU3) lærer du dansk med et stort fokus på grammatik. Det er derfor vigtigt, at du har et systematisk kendskab til grammatik og er vant til at tilegne dig nyt læsestof selvstændigt og hurtigt.

    Et kursus på DU3 kræver 4-6 timers hjemmearbejde om ugen på skolens onlineplatforme.

    Du bliver testet i både lytning, læsning, skrivning og mundtligt kommunikation, og det er vigtigt, at du viser initiativ til at tale dansk uden for undervisningen.

    På de to første moduler er undervisningsmaterialet på engelsk – derfor er det vigtigt, at du taler engelsk på et højt niveau (minimum B1).

    Modul 5 på Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3 på B2-niveau. Modul 6 afsluttes med Studieprøven på C1-niveau.

    Inden du starter, skal du igennem et kort interview, hvor du får en individuel vurdering af, hvilket kursus du vil få mest ud af.

    Moduler
    Danskuddannelse 3 består af 5 moduler. Efter hvert niveau skal du bestå en modultest, inden du kan flytte videre til næste niveau. Du bliver testet i fire discipliner: læseforståelse, lytteforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling.

    Mål
    På modul 1 er der fokus på, at du lærer at tale og forstå dansk.
    Fra modul 2 og frem arbejder vi med at nuancere dit sprog skriftligt og mundtligt.

    Emner
    Vi arbejder med emner som:

    • arbejde
    • uddannelse
    • hverdagsliv
    • medborgerskab
    Vi forventer, at du har en hurtig progression og kan lære hurtigt. Vi forventer også, at du afsætter tid til at arbejde med dansk mellem lektionerne.


Du bliver indplaceret på en Danskuddannelse ud fra en professionel, individuel vurdering. Det er vores sprogkonsulenter, der hjælper dig med at finde den Danskuddannelse, der passer lige præcis til dig.

Danskuddannelse