Menu

Diskussionsklub
DU2 modul 5 og 6

Start
tirsdag 15. oktober
Pris
kr. 0
Lektioner
6
Start 15.10.2024
Periode 15.10.2024 til 17.10.2024
Lektioner 6
Hold nr.: 9125-24
Underviser cand.mag. Saman Zaki
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 102
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Diskutér på dansk - kom med i diskussionsklubben
Dette kursus er designet specielt til kursister på de højere moduler på danskuddannelse 2.
Kurset er for dig, der godt kunne tænke dig at blive endnu bedre til det mundtlige dansk og bruge det i samtaler, hvor vi diskuterer aktuelle emner.
Du lærer at bruge sproglige markører for enighed og uenighed effektivt.

Vi arbejder bl.a. med:


  • Hvordan bygger man et argument op? Lær at opbygge et argument, der gør dig i stand til at deltage i diskussioner med selvtillid.

  • Lytte- og responsteknikker: Øv dig i at lytte aktivt til din samtalepartners argumenter og give relevante svar.

  • Sproglige markører: Forstå og anvend de sproglige værktøjer, der viser enighed og uenighed i samtaler. Det er nemlig vigtigt, når du diskuterer.



Dette kursus er ideelt for dig, der allerede taler et godt hverdagsdansk, men som ønsker at tage dine færdigheder til næste niveau ved at lære at argumentere og diskutere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og hjælpe dig med at blive en mester i dansk argumentation og debat!

Saman Zaki

Saman anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Strøget er Københavns gå-og shoppinggade, der ligger i den gamle bydel. Hvis du er til lange ’urbane vandreture’ med gademusikanter og -underholdning kombineret med kulinariske oplevelser fra forskellige lande og kan lide at shoppe ægte mærkevarer som fx Versace, Louis Vuitton, Gucci og Burberry, er Strøget det rigtige sted at tilbringe en lørdag eftermiddag med din familie, dine venner eller partner.
Strøget er mit yndlingssted, fordi det er en gade, der både rummer fortid og nutid, Danmark og hele verden. Jeg kan især lide at spadsere ned ad Strøget på varme, solskinsrige dage, hvor der er fyldt med mennesker fra hele verden. Synet af denne lange kæde af forskellige nationaliteter fra alle kontinenter er medvirkende til, at jeg konstant er nysgerrig efter at udforske nye lande, og at jeg begiver mig ud på eventyrlige rejser i den store vide verden i mine ferier.
Kort sagt er Strøget udover shopping, underholdning og historie også et vindue mod verden og en kilde til min uudslukkelige tørst efter at rejse til eksotiske lande.”

Har du et yndlingssted i resten af Danmark?
”Når jeg bliver træt af Københavns trafikerede gader og gadestøj, så foretrækker jeg at tage til den charmerende klippeø Bornholm, som ligger øst for Skåne (Sveriges sydligste del). Her kan jeg lide at sejle langs de imponerende klipper, der ligger langs dele af de Bornholmske kyster, fx ved Bornholms nordvestlige spids, og at spise øens specialitet – røget sild. Jeg kan også lide at besøge de såkaldte rundkirker, der både fungerede som kirker, og med deres tykke mure også var forsvarsværker og er næsten de eneste af deres slags i hele Danmark. Netop kombinationen af den anderledes natur og den enestående kirkearkitektur gør Bornholm til mit yndlingssted uden for København.”

Vis mereVis mindre

Diskussionsklub
DU2 modul 5 og 6

15. oktober - 17. oktober

Tilmeld