Menu

Morgenbyvandring - alle niveauer

Start
onsdag 16. april
Pris
kr. 0
Lektioner
3
Start 16.04.2025
Periode 16.04.2025 til 16.04.2025
Lektioner 3
Hold nr.: 7129-25
Underviser cand.mag. Sara Tornøe Tødten
BA Søren Krarup
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 111
Tid ons 09.00 - 11.35
Pris kr. 0
Tid ons 09.00 - 11.35

Oplev København og lær dansk på vores morgenbyvandring

Tag med på morgenbyvandring gennem de gamle gader i København. Det bliver en vandring gennem århundrederne med anekdoter om krige, brande, epidemier - men også dagligliv, boligforhold og arkitektur.

Lær din by at kende fra en ny side, og bliv klogere på, hvordan almindelige københavnere har levet gennem skiftende tider - og få nyt sprogligt input undervejs.



Udforskning af København

Vi går sammen på opdagelse i Københavns maleriske gader og kvarterer, hvor vi besøger kendte landemærker, skjulte perler og historiske steder. Undervejs øver vi os i dansk ved at beskrive, diskutere og stille spørgsmål om de forskellige seværdigheder.



Dagen er designet til at forbedre dine mundtlige danskfærdigheder. Gennem praktisk anvendelse af sproget i autentiske omgivelser får du en dybere forståelse og en mere nuanceret brug af dansk. Samtidig får du en unik mulighed for at lære København bedre at kende og opleve byens kultur og historie på nært hold.



Kom med på vores morgenbyvandring i København og oplev, hvordan sprogundervisning og kulturel udforskning kan gå hånd i hånd.

Sara Tornøe Tødten

Sara anbefaler:
Hvem er din danske yndlingsmusiker?
"Annika Aakjær har jeg fulgt, siden hun var opvarmning for Thomas Buttenschøn i 2008. Begge er de legende, ærlige, direkte og finurlige i deres tekster. Samme ærlighed synes jeg om hos Marie Key og Anne Linnet, hvis musik jeg også nyder at lytte til. Troels Gustavsens varme stemme synes jeg godt om, og så er jeg meget glad for at lytte til jazzede Cæcilie Nordby, hvis styrke og intensitet imponerer mig vildt, ikke mindst live. Der er mange dygtige kunstnere.
Jeg bruger af og til danske sangtekster i danskundervisningen."

Har du et yndlingssted i København?
"Når solen skinner, er det bedste, jeg ved, at smøre en madpakke og cykle rundt uden nogen destination. Jeg bor ved vandet og elsker at cykle langs havneringen, hvor jeg både kommer forbi nyere arkitektur, historiske attraktioner samt natur som ved fx Nokken.
Sydhavnstippen tæt på Valbyparken og cykelstien langs vandet på Kalvebod Fælled og Vestamager ud til Sydvestpynten og Kongelunden er også blandt favoritterne. Jeg slipper tankerne fri, lytter til fuglene, synger højt og springer i vandet. Kender du mon den 27 kilometer lange vandrerute Amarminoen?" 
Vis mereVis mindre

Søren Krarup

Søren anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
“Et af mine yndlingssteder i København er Assistens Kirkegård ved siden af der, hvor jeg bor. Find et stykke græs eller en bænk og sæt dig ned dog nyd roen, menneskene, der går forbi, træerne, blomsterne, de interessante gravsten og de fjerne lyde fra storbyen udenfor – jeg kan lide at tænke, at de døde sætter pris på vores selskab, når vi kommer forbi.”

Har du et yndlingssted uden for København?
“Når jeg er i området, holder jeg af at besøge Hesnæs Strand på Falster og at svømme ved denne ‘hemmelige’ strand (jeg anbefaler, at du bruger en bil for at komme derhen).”

Har du en dansk yndlingsforfatter?
“Hvis du er på de sydlige øer, så tag en samling af Emil Aarestrups digte med dig; han arbejdede som læge i Nysted og skrev smukke digte i sin fritid – som først blev fundet efter hans død.”

Vis mereVis mindre

Morgenbyvandring - alle niveauer

16. april - 16. april

Tilmeld