Dansk - basisniveau 2 (A2) - online
Start | 07.01.2025 |
Periode | 07.01.2025 til 13.02.2025 |
Lektioner | 30 |
Hold nr.: | 01034-25 |
Underviser |
BA
Lene Hendel |
|
|
Sted | online |
Lokale | Zoom |
Tid |
tir 18.55 - 21.00 tor 18.55 - 21.00 |
Pris | kr. 1.955 |
Tid |
tir 18.55 - 21.00 tor 18.55 - 21.00 |
Tal og forstå dansk!
Et kursus for dig, der ikke kan komme til almindelig klasseundervisning
Her kan du lære dansk, uden at møde op på skolen. Der er to mødegange om ugen, men de foregår online, så fysisk behøver du ikke være i København.
For at du får noget ud af kurset, er det vigtigt, at du arbejder med dansk uden for de to gange om ugen.
På kurset Dansk - basisniveau 2 har vi fokus på, at du bliver endnu bedre til at tale og forstå dansk. Du lærer at tale om forskellige emner, det er fx
- musik
- bøger
- film og tv-serier
- hvad du laver i din fritid, fx hvis du skal til koncert
- sommerferieplaner og rejser
Du lærer at genfortælle handlingen i en bog eller en film og at fortælle om en ferie, du har været på. Du lærer at beskrive personer med mange forskellige detaljer. Vi taler om krop og humør, så du i detaljer kan fortælle, hvordan du selv og andre har det, og hvorfor du er stresset eller i godt humør. Vi også taler lidt om sygdomme, og du får et godt ordforråd til fx at forklare, hvorfor du ikke kommer på arbejde
Der kommer lidt flere grammatiske emner til nu, du lærer fx mere om kunne, skulle og ville,
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.
Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Materialet er online og inkluderer et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 4-6.
Hvert kapitel består af:
- en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer
- en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser
- en introduktion til udtale og udtaleøvelser
- mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser
- en række øvelser med ordforråd og grammatik
- skriveøvelser
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.
Hvordan foregår undervisningen?
Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. To gange om ugen er der fælles undervisning online, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
Undervisningen foregår kun på dansk.
Praktiske oplysninger
Dansk - basisniveau 2 svarer til anden halvdel af niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 og Dansk - basisniveau 1 på Studieskolen.
Vi forventer, at du bruger cirka 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.