Dansk samtale og udtale (A2+)
Start | 06.01.2025 |
Periode | 06.01.2025 til 10.02.2025 |
Lektioner | 18 |
Hold nr.: | 01039-25 |
Underviser |
cand.mag.
Maria-Sophie Schmidt |
|
|
Sted | Valdemarsgade 16 |
Lokale | 315.1 |
Tid |
man 17.00 - 19.35 |
Pris | kr. 1.295 |
Tid |
man 17.00 - 19.35 |
Brug dit dansk
Kurset er for dig, der har en grundlæggende forståelse af dansk. Måske har du lige afsluttet et begynderkursus og kan forstå og sige mange ting på dansk. Du kan tale om dagligdags emner og deltage i en simpel samtale. Du har et godt ordforråd og er klar til at tage skridtet videre til mellemniveau.
Men først skal du øve dig mere i at tale dansk, og du skal have udtalen på plads.
Tal dansk i hverdagen
For at aktivere dit ordforråd øver vi dansk i hverdagssituationer som fx i supermarkedet, på cafeen, på arbejde og med venner og familie.
Vi arbejder med småsnak, som er vigtig for de små samtaler i dagligdagen.
Måske har du oplevet, at en dansker spørger dig om noget på dansk, og du svarer på engelsk, hvorefter du kommer i tanke om, hvordan du kunne have sagt det på dansk. Det kræver øvelse at kunne svare spontant, og det er netop det, vi træner på dette kursus.
Få udtalen på plads
Vi arbejder med de mange danske lyde, og vi gennemgår blandt andet:
- Det danske "lydalfabet". Hvilket bogstav svarer til hvilken lyd? Fx udtales 'a' forskelligt i Anne og Arne, og 'g' udtales forskelligt i bog og god.
- De konsonanter, der er sværest at udtale. Det er fx det bløde 'd' i grød og 'r' i Roskilde. /li>
- De svære vokaler som fx 'æ', 'ø' og 'å' i ræv, blød og dårlig.
- Sprogets melodi, dvs. tryk, rytme og tonegang. Går sætningerne op eller ned?
Vi øver og gentager lyde og udtale i grupper, så udtalen kommer ind under huden.
Du får også individuel vejledning i, hvor i munden de forskellige lyde produceres.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- finde dine undervisningsmaterialer (vi bruger ikke en bog, underviseren lægger materialet på Moodle)
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Vi har udelukkende fokus på det talte sprog, dvs. samtale og udtale.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk for begyndere 1 og 2 og Dansk -basisniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1 og 2 på Danskuddannelse 3.
Kurset ligger på niveau A2+ på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).
Mellem hver lektion skal du lave lidt hjemmearbejde, som typisk består af små samtaler med dansktalende, hvor du også har fokus på at få udtalen korrekt.
Der er 10 til 18 kursister i klassen