Menu

Dansk - mellemniveau 1 (B1)

Start
tirsdag 7. januar
Pris
kr. 1.955
Lektioner
30
Start 07.01.2025
Periode 07.01.2025 til 13.02.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 01041-25
Underviser cand.scient.pol. Oscar Otto Sanz
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 113
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35
Pris kr. 1.955
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35

Tal, læs og skriv dansk!
Kurset er for dig, der allerede har et godt grundlag i dansk og kan klare de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt.

På dette kursus får du mulighed for at træne og forbedre dit dansk ved at tale, lytte, læse og skrive sammen med andre. Vi arbejder med forskellige typer tekster, så du gradvist lærer at forstå og bruge et mere nuanceret og varieret dansk, både mundtligt og skriftligt. Mange af teksterne handler om autentiske personer i Danmark.

Udvid dit ordforråd
Du får udvidet dit ordforråd, så du efter kurset føler dig mere sikker, når du taler dansk uden for klassen - også hvis du skal tale om nye emner.

Vi taler bl.a. om disse emner:


  • at lære noget nyt, fx at stå på hænder, danse salsa eller tale dansk. Du lærer fx at fortælle, hvordan du selv bedst kan lide at lære noget nyt.

  • personlige egenskaber og personligheder. Du lærer at beskrive din egen og andres personlighed og egenskaber.

  • venskaber og familie. Du lærer at tale om din familie og dine venner og at stille spørgsmål til dine klassekammerater.

  • det gode liv, sundhed og motion og livets mange små og store glæder. Du lærer at fortælle, hvad det gode liv er for dig.



Ordforråd og grammatik
Du lærer at bruge et mere præcist ordforråd, så du kan tale dansk om de forskellige emner.
Du lærer også at bruge faste udtryk med præpositioner som fx 'at holde op med' og 'at være begejstret for', men også udtryk som 'både ... og' og 'hverken ... eller'.
Vi arbejder med forskellen på ord som fx ’tror’ og ’synes’ samt ’hvornår’, ’når’ og ’da. Du lærer også flere tidsudtryk
Vi gennemgår og repeterer verber i alle former, både de regelmæssige og de uregelmæssige.
Vi arbejder også med modalverber, adjektiver, ordstilling og en masse andet.

Undervisningsmaterialet er udviklet på Studieskolen
Vi bruger undervisningsmaterialet Danish to Go 3, der er Studieskolens eget lærebogssystem. Det er udviklet af undervisere på Studieskolen, så det passer perfekt til Studieskolens kursister.
Danish to Go 3 består af en bog, Klasseaktiviteter, og en hjemmeside med lyd, læsetekster og en masse forskellige onlineopgaver, hvor du kan arbejde med grammatik, ordforråd, lytning og læsning.
Du får bogen udleveret på holdet og adgang til materialets hjemmeside. Bogen ligger også som e-bog på Moodle.
Vi arbejder med kapitel 1-3.

Sådan foregår undervisningen
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen fokuserer på mundtlig dansk og samtaleøvelser samt lidt grammatik.
Udtalen er vigtig, så vi træner udtale hver gang.
Du skal arbejde hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Dansk - mellemniveau 1 svarer til første del ud af fire på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk for begyndere 1 og 2 og Dansk -basisniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1 og 2 på Danskuddannelse 3.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Oscar Otto Sanz

Oscar anbefaler:
Hvad er dit yndlingssted i København?
”Om sommeren er der masser af små stille oaser i København, men Kongens Have er ganske unik med sin historie, sin smukke stil - og så ligger den kun et stenkast fra Studieskolen. Om vinteren ligger Davids Fond og Samling op ad Kongens Have. Her kan man komme ind gratis og nyde bl.a. en fantastisk islamisk samling af miniaturemalerier, som jeg aldrig bliver færdig med at beundre.”
 
Har du en dansk kunstner, du vil anbefale?
”Jeg vil altid anbefale H.C. Andersen - ikke kun for hans eventyr, som er verdensberømte, men fordi han står som eksempel for et menneske, der fandt sin vej i livet ved at følge sin indre stemme, hvor svært det end var, og samtidig fik rejst meget i løbet af sit liv. Det ville have været en fornøjelse at have haft en samtale med ham.”
 
Din yndlingspark
”Jeg kan ikke lade være med at fremhæve Fælledparken, som jeg har boet omkring i 25 år. En fælled er jo et stykke græs, hvor alles dyr kan græsse, og sådan er det nok startet, men i dag er den rammen for mange aktiviteter i byen - ikke mindst sportsaktiviteter med to stadioner, mange boldbaner, flere legepladser, DHL-løb osv. Men den har også en sansehave for blinde og mange hyggelige steder at slappe af, fx omkring den smukke sø eller ved Cafe-Pavillonen.”
Vis mereVis mindre

Dansk - mellemniveau 1 (B1)

7. januar - 13. februar

Tilmeld