Menu

Praktisk information om Danmark og København

Hvis du ikke bor i Danmark – eller København – har du nok en masse spørgsmål til dit ophold. Vi har samlet de vigtigste informationer her. Nederst på siden finder du et link til mere information.

Telefon og internet
Hvis du kommer fra et EU-land, kan du bruge din smartphone til samme pris, som du gør derhjemme. Hvis du kommer hertil fra et land uden for EU, kan det være dyrt for dig at bruge din telefon til opkald, sms – og især data. Tjek med din udbyder.
Du kan købe sim-kort, hvor du får opkald, sms og data til en rimelig pris. Lebara og Lycamobile er populære udbydere, og deres sim-kort kan købes i mange kiosker og supermarkeder.
De fleste hoteller og hostels tilbyder gratis wi-fi – men det er altid en god idé at tjekke, inden du booker!

Visum
Det er vigtigt, at du tjekker med din lokale ambassade, om der nogle indrejserestriktioner, heriblandt visumkrav. Dette varierer meget fra land til land, og det er vigtigt at få aktuel og korrekt information.
Desværre er Studieskolen ikke i stand til at hjælpe dig med visum.

Rejsen til København
Den nemmeste måde at rejse til København på er normalt med fly. Københavns Lufthavns ligger kun en kort metrotur fra København centrum.
Afhængigt af hvor du kommer fra, kan det dog være nemmere og billigere at rejse til København med tog eller bus.

Forsikring
Vi anbefaler, at du tegner en rejseforsikring, inden du rejser. Vi er desværre ikke i stand til at hjælpe med dette. Hvis du er yngre, kan du ofte få en ungdomsrejseforsikring til en meget rimelig pris.

Overnatning
Vi anbefaler, at finder overnatning i god tid inden dit ophold, da København er et meget populært rejsemål om sommeren.
Studieskolen ligger meget centralt i København, så det burde ikke være så svært at finde et sted, hvor du nemt kan komme til og fra vores skole.
Du kan læse mere om vores beliggenhed og transportmuligheder her.
 
Vi har fundet nogle gode hjemmesider, der kan hjælpe dig i gang med at lede efter overnatning:

Airbnb
DanHostel Copenhagen City
Copenhagen Hostels
Cabinn hotels and apartments
Copenhagen Apartments
Bed and Breakfast
Wakeup Borgergade


Offentlig transport og cykler
København har et meget velfungerende offentligt transportsystem bestående af bus, metro og tog. Du skal enten købe en billet, før du stiger ombord, eller bruge et digitalt rejsekort, som du tjekker ind og ud med – ellers kan du få en bøde!

Billetter kan købes fra maskiner på stationerne (metro og bus) eller med kontanter hos buschaufføren. Digitale rejsekort er dog meget billigere og nemmere end at købe enkeltbilletter. Du putter et beløb på kortet, og så hæves der automatisk penge, når du tjekker ind og ud. Det digitale rejsekort hedder ganske enkelt ’Rejsekort’, og det kan købes flere steder i byen – se her.

De fleste lokale foretrækker at cykle. Det er meget sikkert at cykle i København om sommeren, og næsten alle gader har en cykelsti. Det er nemt at leje en cykel. Dit overnatningssted har måske cykler til leje, ellers er der masser af cykelbutikker rundt om i byen, der lejer cykler ud. Endelig er det vigtigt at understrege, at København ikke er en særlig stor by, og den er særdeles dejlig at gå rundt i. Mange ture kan med glæde foretages til fods!

Penge
Danmark er udpræget et kontantløst samfund. Det er godt at have lidt småpenge i kontanter, som du kan bruge på bussen og andre steder, men generelt bruger folk deres betalingskort – selv til meget små køb. Det er en god idé at tjekke vekselkurs og kreditkortrater inden du rejser, så du er sikker på, du har den bedste løsning.
 
Klima
Den danske sommer er berømt for at være omskiftelig! Det er ganske enkelt umuligt at forudse, om det kommer til at være brændende hedt eller hundekoldt, mens du er her. Den bedste strategi er at pakke en god blanding tøj – tænk forår, sommer og efterår. Lag på lag er en god taktik. Vær sikker på at huske en varm sweater, varme sokker og en vindtæt jakke – det vil du næsten med sikkerhed få brug for. Regntøj eller en paraply er også nyttige. Men når det er varmt, er det varmt – Danmark har ikke tradition for klimaanlæg, så vær forberedt på at svede!

Mad og drikke
Postevandet i Danmark er helt sikkert at drikke. Det er nemt at finde lækker mad og drikke i byen, men det er ret dyrt at spise ude i København i forhold til mange andre byer. Der er masser af supermarkeder, hvor du kan købe mad og drikke meget billigere. Netto, 365discount og Rema 1000 er billige, men har stadig mange produkter af god kvalitet. Hvis du leder efter finere supermarkeder, så besøg Meny, Føtex eller Kvickly.

Sikkerhed
København er en meget sikker by. Men du skal stadig tage de gængse forholdsregler – gå ikke rundt med din taske åben, og gå ikke væk fra din computer eller andre værdigenstande.
Den største fare er dog, at du kommer til at gå ud på cykelstien uden at vide det! Hold dig til fortovet, så går det nok.

Velkommen til København!

Hvis du leder efter mere information, kan du besøge Danmarks officielle turistinformation her.