Menu

Adel Merkouk

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, et stykke musik eller en kunstner. Her kan du se, hvad Adel anbefaler.

Har du et yndlingssted i København?
” Jeg bor på Frederiksberg, ikke ret langt fra Landbohøjskolens Have, som er mit absolutte yndlingssted i København. Det er en smuk oase, hvor byens larm synes at forsvinde i havens stilhed. Her elsker jeg at gå tur, læse bøger eller bare sidde på en bænk i mine egne tanker og nyde udsigten. Så jeg vil varmt anbefale Landbohøjskolens Have.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg elsker musik fra Sahelområdet. Der er mange spændende musikere og bands fra området, der har opnået international anerkendelse og været store ambassadører for tuaregernes musik og kultur. Men Tinariwen er nok det band, som gjorde mest indtryk på mig. Jeg elsker den kompleksitet og balance i sammensætningen af traditionelle instrumenter, elguitar og kor, man møder i deres musik. Prøv det!”