”Danmark har ikke nogen bjerge, og det ved jeg godt kan være skuffende. Men der er stadig muligheder for at komme lidt til vejrs i København, fx har Zoologisk Have på Frederiksberg et tårn med udsigt, og det har Vor Frelsers Kirke på Christianshavn også.
I den mere eksotiske afdeling er der også en affaldsforbrænding med mulighed for, at du klatrer op på toppen af den – nemlig Copenhill.”
Har du et yndlingssted uden for København?
”Udenfor København vil jeg anbefale at tage til Skovtårnet på Sydsjælland eller gå tur oppe blandt trætoppene på Egeskov Slot på Fyn.
På billedet er jeg på vej gennem skoven til Skovtårnet i min flyverdragt, som er et fantastisk værn mod den våde danske vinterkulde.”