Menu

Michael Eriksen

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et særligt sted eller noget dansk musik. Her kan du se, hvad Michael anbefaler.

Mit yndlingssted i København
”Et af mine yndlingssteder i København er Refshaleøen. En gammel industriø, hvor der engang lå et stort skibsværft, der nu er lavet om til legeplads for iværksættere og kreative sjæle.
Her ligger bl.a. nordens største streetfoodmarked, hvor man kan smage mad fra mange forskellige steder i verden og deltage i forskellige underholdende events.
De store åbne områder bruges bl.a. til koncerter og festivaler, og de store gamle industribygninger har fået nyt liv og er blomstret op på ny.
Det er et helt unikt sted med en speciel stemning og ro, hvor en særlig industrihavnsnostalgi kommer til udtryk, der står i kontrast til den polerede modernisering, der ellers præger store dele af Københavns Havn. Det er et spændende sted at gå på opdagelse, og her finder man masser af liv og gode oplevelser.”