I Bulgarien fejrer man 1. marts ved at give hinanden disse små figurer, der skal bringe lykke og forårets komme. Figurerne er opkaldt efter marts måned, men hvad hedder de på bulgarsk?
I starten af marts fejrer man i Spanien slutningen af karneval med en farverig parade og en symbolsk begravelse af en bestemt fisk. Hvad kaldes begivenheden?
I Shakespeares skuespil "Julius Caesar" advarer en sandsiger Cæsar om den 15. marts. Det viser sig at være den dag, hvor Cæsar bliver slået ihjel. Men hvordan lyder advarslen i skuespillet?
Mange ved, at 17. marts i Irland er helligdag for Sankt Patrick, landets skytshelgen. I Danmark kalder vi tit Irland for ”den grønne ø”. Men hvad kaldes den på engelsk?