En kæmpe inden for spansk film: Almodóvars livsværk - det spanske sprogs dag
Start | 25.04.2025 |
Lektioner | 1 |
Arrangement nr. | 3371-25 |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Pris | kr. 150 |
Det spanske filmmærke: Pedro Almodóvar
Spansk film er efterhånden meget anerkendt i hele Europa såvel som i resten af verden, og det skyldes ikke mindst den berømte spanske filminstruktør Pedro Almodóvar. Siden sin debut i 1980 har han sat sit præg på både spansk film og spansk selvforståelse - i en sådan grad, at han blev hyldet med stående ovationer i mange minutter, da han i september modtog en ærespris i Spanien for sit betydelige bidrag til spansk film. Gennem årene har han vundet mange priser, hvilket kulminerede med Guldløven i Venedig 2024 for hans første engelsksprogede film, The Room Next Door.
I dette foredrag fortæller Anne Højgaard Christiansen mere om hans baggrund og imponerende karriere, og der vises eksempler fra nogle af hans mange film. Foredraget præsenterer Pedro Almodóvars udvikling som instruktør - fra de første komedier, der var vilde, provokerende og nytænkende, til de senere mere gennemarbejdede, dyre og melodramatiske film. Her skildrer han relationerne mellem de forskellige personer på kryds og tværs på en fascinerende måde, samtidig med at han charmerende og humoristisk udstiller spanske traditioner.
Anne Højgaard Christiansen, der er cand.mag. i spansk og mediefag og har skrevet om spansk film for bl.a. Weekendavisen, holder oplæg om emnet, og bagefter får du mulighed for at stille spørgsmål om Almódovar og spansk film.
Dette er en del af vores foredragsrække i forbindelse med fejringen af det spanske sprogs dag på Studieskolen fredag den 25. og lørdag den 26. april 2025.
Alle - i og uden for Studieskolen - er velkomne.
Anne Højgaard Christiansen holder foredraget på letforståeligt spansk.
Det foregår:
fredag den 25. april kl. 16.00-17.15
Borgergade 12, lokale 127
Vi serverer et glas vin og nogle tapas, som er inkluderet i prisen.