Kaffe, litteratur og musik som en del af Colombias identitet - det spanske sprogs dag
Start | 26.04.2025 |
Lektioner | 1 |
Arrangement nr. | 3373-25 |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Pris | kr. 150 |
Kaffe, litteratur og musik som globale ikoner
Hvad har en kop aromatisk kaffe, en roman, der fører os til magiske verdener, og en melodi, der får os til at danse, til fælles? De er mere end blot produkter: kaffe, litteratur og musik er alle autentiske udtryk for den colombianske kultur. Disse udtryk har ikke kun formet den colombianske identitet, men har også erobret smagsløg, sind og hjerter verden over.
I dette oplæg udforsker Ana Acosta, der selv er colombianer, disse tre kulturelle symboler fra Colombia. Hvordan har de krydset grænser og gjort landet til et globalt forbillede inden for smag, kreativitet og varme? Efter oplægget får du mulighed for at stille spørgsmål om Colombia med udgangspunkt i de præsenterede områder.
Dette er en del af vores foredragsrække i forbindelse med fejringen af det spanske sprogs dag på Studieskolen fredag den 25. og lørdag den 26. april 2025.
Alle - i og uden for Studieskolen - er velkomne.
Ana Acosta holder foredraget på letforståeligt spansk.
Det foregår:
Lørdag den 26. april kl.10.00-11.15
Borgergade 12, lokale 127
Vi serverer en kop kaffe og en croissant, som er inkluderet i prisen.