Italiensk film og debat: La bella estate
Start | 07.03.2025 |
Lektioner | 3 |
Arrangement nr. | 3493-25 |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Pris | kr. 0 |
Deltag i debatten om en italiensk film
Gode film indeholder altid nogle temaer, der er spændende at tale om. Når vi ser italienske film, lærer vi selvfølgelig noget om sprog, men ofte også en masse om italiensk kultur, og det er værd at tale om.
Hvis du kan lide italienske film, og hvis du har lyst til at tale på italiensk (eller dansk) om film og diskutere temaerne, så kom med og se en italiensk film og deltag i den efterfølgende debat.
Alle er velkomne.
Den smukke sommer
Vi skal se uddrag af filmen La bella estate (The Beautiful Summer), som er en film fra 2023, skrevet og instrueret af Laura Luchetti, der bygger på Cesare Paveses roman af samme navn. Historien udspiller sig i Torino i 1938. Ginia, en reserveret ung kvinde fra landet, bor i byen sammen med sin bror og arbejder som syerske i et modeatelier. Deres liv skrider frem forholdsvis regelmæssigt og roligt, selv om den forestående verdenskrig allerede kaster sine første skygger over nutiden. Men da hun kommer i kontakt med byens boheme-miljø, åbner en ny verden sig for hende.
Underviser Alessandra Sicuro laver på letforståeligt italiensk en kort introduktion til filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen. Derefter ser vi et uddrag af filmen, og bagefter går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på italiensk eller på dansk.
Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og vi kommenterer, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.
Det foregår:
Fredag den 7. marts 2025 kl. 15.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 14, 1. sal, aud. 127
Det er gratis, men du skal tilmelde dig.