Menu

A2.4 og A2.5 Fransk flex for let øvede (trin 4+5 af 6)

Start
mandag 3. februar
Pris
kr. 3.840
Nedsat pris
kr. 3.555
Lektioner
48
Start 03.02.2025
Periode 03.02.2025 til 02.06.2025
Lektioner 48
Hold nr.: 3235-25
Underviser stud.mag. Mona Claire Damm
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V042
Tid man 17.30 - 19.10
Pris kr. 3.840
Nedsat pris kr. 3.555
Tid man 17.30 - 19.10

Hvad lærer du?
Bliv bedre til at deltage aktivt i en samtale på fransk - vi lægger vægt på, at du får et sammenhængende, varieret og flydende sprog. Vi taler om Frankrig og andre fransktalende lande. Vidste du, at fransk er det femte mest talte sprog i verden? Der er faktisk over 200 millioner mennesker, som taler fransk til daglig, så der er mange steder i verden, hvor du kan bruge dit fransk. På dette trin gør vi endnu mere ud af at lytte til fransk og afkode rytme og udtale i talt hverdagsfransk, så du lettere kan kommunikere med fransktalende.
Vi giver os også god tid til at repetere alt det, som du har lært indtil nu, så du bliver endnu mere tryg på fransk.

Du lærer at bruge sproget, når du fx skal:


  • beskrive et kvarter

  • udtrykke et ønske, en drøm, en klage eller bekymringer

  • føre en samtale om livsforløb

  • tale om samfundsforhold



Du får nye grammatiske byggesten, som du kan omsætte til den praktiske anvendelse af sproget. Du bliver endnu mere tryg på fransk og udvider dit ordforråd, så kan udtrykke dig mere nuanceret.
Har du overvejet at tage til La Belgique - Belgien og tale fransk? Der er mange, som synes, at det er lettere at tale fransk med belgierne, da de typisk taler en anelse langsommere end franskmændene. Bruxelles ligger i Flandern, men er en meget fransktalende by. Den fransktalende region i Belgien er som bekendt Vallonien. Du kan fx tage til Liège i Vallonien og spise moules frites - blåmuslinger og pomfritter. Måske hvis du alligevel har overvejet at se cykelløbet Liège-Bastogne-Liège?

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793)
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809)

Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er 24 forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 2 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Find dit niveau i fransk
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i fransk. Når du har taget testen, kan vores sprogkonsulent nemmere vejlede dig til det helt rigtige kursus studieskolen.dk/da/sprogtest.

Mona Claire Damm

Mona har boet i Toulouse, Lyon og Paris i Frankrig og har undervist i fransk og engelsk på flere gymnasier og på Ungdomsskolen i København. Tidligere har hun desuden arbejdet med kommunikation og salg indenfor vin- og designbranchen.
Hun er uddannet indenfor fransk og engelsk og underviser også i dansk som andet sprog.

Mona anbefaler:
Her kan du møde fransk kultur i København
"Du kan starte med at kigge ind i de små butikker og gå på café i det franske område omkring Værnedamsvej. Derefter kan du opleve fransk kunst på fx Glyptoteket eller Ordrupgaard Museum. Dagen kan også afsluttes med en god fransk film via filmstriben.dk."
Vis mereVis mindre

A2.4 og A2.5 Fransk flex for let øvede (trin 4+5 af 6)

3. februar - 2. juni

Tilmeld