Menu

A2.2 Fransk for let øvede (trin 2 af 6)

Start
torsdag 14. november
Pris
kr. 1.480
Nedsat pris
kr. 1.335
Lektioner
24
Start 14.11.2024
Periode 14.11.2024 til 16.01.2025
Lektioner 24
Hold nr.: B1235-24
Underviser master de français langue étrangère Estelle Le Bonnec
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Lokale 131
Tid tor 17.00 - 19.30
Pris kr. 1.480
Nedsat pris kr. 1.335
Tid tor 17.00 - 19.30

300 millioner taler fransk
Det er en god idé at blive bedre til fransk, der er nemlig 300 millioner, som taler fransk i verden, heraf er der over 220 millioner, som har fransk som modersmål. Hvis du har gået til fransk på Studieskolen tidligere og har afsluttet begyndersystemet Amical A1 eller har haft cirka 100 timers franskundervisning for nylig, så er du klar til at være med på dette hold.

Du kan nu føre små, konkrete samtaler. Så derfor træner vi nogle mere avancerede samtaler og andre gloser, end du er vant til fra begynderkurserne. Du bliver mere præcis i dit sprog, og du får et dybere kendskab til franske traditioner og vaner. Fx er det helt almindeligt at omtale nytårsaften i fx Frankrig, Belgien og Schweiz som le réveillon de la Saint-Sylvestre, og så ønsker man selvfølgelig venner og familie bonne année !.

Du lærer også


  • at bruge biord som 'aldrig, nogle gange, ofte og altid'

  • flere høflighedsudtryk som je vous en prie

  • udtrykke dine holdninger mere nuanceret

  • tale om forskelle mellem Danmark og Frankrig

  • flere overtrækninger i udtalen

  • fortælle om begivenheder, der har fundet sted

  • tale om forbrugsvaner, udsalg og livsstil

  • at bruge intonationen til at understrege dine pointer



Overdrivelse fremmer forståelsen
Når du taler fransk, skal du som dansker nogle gange overvinde dig selv. På fransk er rytmen og udtalen af de enkelte sproglyde essentiel. Du skal overdrive lyden r og rulle på den, hvis du skal lyde som en franskmand. Du skal stemme nogle af s- lydene, og når du gør det rigtigt, så bliver franskmændene så glade, for så kan de forstå, hvad du siger.
Der er mange ord på fransk, som ligner hinanden, og som kun kan adskilles ved tydelig udtale. Fx dessert og désert - det første ord er 'dessert' og det andet er 'ørken'. Hvis du overdriver udtalen, så bliver du oftere forstået i Frankrig. Så det arbejder vi meget med.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793)
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809)

Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers Parcours digital (A2) samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5% på bøger.
Vent med at købe bøgerne til efter første kursusgang.

Praktisk
Dette hold er oprindeligt et dobbelthold A2.1 og A2.2. Nu er vi nået til anden del A2.2, og der er ledige pladser, så kom og vær med.
Forberedelsestid: ca. 2 timer.

Estelle Le Bonnec

Estelle er franskmand og uddannet fransklærer i Frankrig med kandidatgrad i fransk som fremmedsprog. Hun er opvokset i Frankrig, men hun har også rejst og undervist unge og voksne i England og Argentina. Hun elsker at undervise i fransk på alle niveauer.

Estelles råd til dig, som gerne vil blive bedre til fransk:

Jeg foreslår, at du kommer i nærkontakt med den franske kultur, ved at du:

  • Ser franske film eller kortfilm (L’école des Gobelins laver rigtig gode kortfilm, som du kan finde på internettet).
  • Læser korte artikler på 1jour1actu.
  • Lytter til fransk musik.

I København er der også mange gode muligheder for at være i kontakt med den franske kultur - du kan se fransk film i biografen, gå til koncerter med fransk musik, og du kan købe ind hos franskmænd i mange forskellige butikker – og det er særligt nemt at finde franske produkter i Torvehallerne i København.

 

Vis mereVis mindre

A2.2 Fransk for let øvede (trin 2 af 6)

14. november - 16. januar

Venteliste