Menu

A1.3 Fransk for dig, som kan lidt (trin 3 af 4)

Start
mandag 7. april
Pris
kr. 1.705
Nedsat pris
kr. 1.545
Lektioner
27
Start 07.04.2025
Periode 07.04.2025 til 23.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: B3207-25
Underviser maîtrise de français langue étrangère Lise Soula
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V111
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.705
Nedsat pris kr. 1.545
Tid man 17.30 - 20.00

Fransk hjemmefra
Har du blod på tanden efter mere fransk? Kan du lidt fransk, og vil du lære endnu mere? Så er det her kursus dit næste skridt mod bedre oplevelser og ophold i fransktalende lande.
Vi mødes på Zoom én gang om ugen i to undervisningstimer. Her gennemgår underviseren ordforråd, udtale og basal grammatik, og du får masser af mulighed for at øve dig i at tale fransk med både underviseren og dine medkursister.
Derudover er der en lektion mere, som du kan lægge fleksibelt i løbet af ugen. Det er det, vi kalder flex. I denne lektion arbejder du selv derhjemme med en række materialer, underviseren giver dig. Derudover er der lektier.

Få mod på lette samtaler på fransk
Har du blod på tanden efter mere fransk? Kan du lidt fransk, og vil du lære endnu mere? Så er det her kursus dit næste skridt mod bedre oplevelser og ferier i det franske.

Vi repeterer gloserne fra begynderkurset, og du bliver sikkert glædeligt overrasket over, hvor meget der allerede sidder fast. Og så tager vi en hurtig genvej til at udvide ordforrådet med en gennemgang af de franske ord, du allerede kender, fordi vi også bruger dem på dansk - blandt andet apéritif, intelligent og lingerie.

Fortæl, hvad du har lavet
I den grammatiske afdeling lærer du at bøje flere verber i datid og at bygge en sætning op med forskellige tidsudtryk som mens, i løbet af og fra og til. Det gør dig klar til at fortælle, hvad du har lavet. Du lærer også at jonglere mellem de to forskellige datider passe composé og imparfait, som giver dine sætninger dybde og variation.

Du lærer fx at sige, at du har


  • været på marked

  • været på restaurant

  • snakket med naboerne

  • set tv

  • læst en bog

  • været i teatret



Da mange kursister vil lære at tale fransk for at få mere ud af ferierne i det populære ferieland, kigger vi også på fransk geografi. Bestil fx une galette i Rennes, som er Bretagnes charmerende og livlige hovedstad med masser af studerende. La galette er en boghvedepandekage og Bretagnes svar på en sandwich. Drik gerne et glas cidre til la galette - og nyd den syrlige, prikkende drik i stedet for en øl. Vi klæder dig på til at komme i kontakt med de lokale, og så derfor taler vi om vejrudsigten, kendte mennesker og aktuelle nyheder. På den måde kan du bedre falde i snak med bagerkonen, tjeneren eller din franske udlejer, næste gang du er i Frankrig.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 1: Livre de l'élève (ISBN 9782015135755)
Inspire 1: Cahier d'activités (ISBN 9782015135762)
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på fire trin: A1.1-A1.4.
Begge bøger er fra forlaget Hachette og giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A1), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På A1-niveaet får du også adgang til Grammaludique A1, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er en række forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 1,5 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen. Og husk også at finde tid til den fleksible lektion 45 minutter inden næste kursusgang.

Description in English
Do you already speak some French? Get ready for your next trip!
If you already speak a little French but would like to learn more, then this is the course for you. We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.
Please note that this is an online course.
Dette hold har været i gang siden februar, nu er vi nået til anden del, hvor der er plads - kom og vær med.

Lise Soula

Lise er franskmand og er uddannet som underviser i fransk som fremmedsprog på Tours Universitet og Nottingham Universitet. Hun har undervist børn, unge og voksne i både England og Danmark.

Lises råd til dig, der lærer fransk:
”Lyt til fransk musik og syng med for at huske teksten!
Se franske film derhjemme og i biografen for at mærke kulturen, udvide dit ordforråd og forbedre udtalen! Grand Teatret og Cinemateket viser året rundt nye og gamle fransktalende film med undertekster på dansk.”

Vis mereVis mindre

A1.3 Fransk for dig, som kan lidt (trin 3 af 4)

7. april - 23. juni

Tilmeld