A1.3 og A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt - online
Start | 05.02.2025 |
Periode | 05.02.2025 til 11.06.2025 |
Lektioner | 36 |
Hold nr.: | 3417-25 |
Underviser |
cand.mag.
Alessandra Sicuro |
|
|
Sted | online |
Lokale | Zoom |
Tid |
ons 17.15 - 18.55 |
Pris | kr. 2.880 |
Nedsat pris | kr. 2.665 |
Tid |
ons 17.15 - 18.55 |
Lær mere italiensk hjemmefra
Kurset er for dig, der har fået smag for italiensk fx på vores begynderhold. Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre og sjovere ferier i Italien, når du kan tale deres sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule.
På Studieskolens onlinekurser kan du lære italiensk hjemmefra, hvis du sidder på en café - eller lige hvor det passer dig.
Hvad lærer du?
Du lærer at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere:
- købe ind
- bestille et værelse på hotel
- lave en aftale med venner og kollegaer
- besøge et af de mange italienske markeder
- fortælle om dig selv og din hverdag
- fortælle, hvad du godt kan lide at lave i din fritid
Du får indblik i italienernes dagligliv og italiensk madkultur. Vi taler fx om, hvordan italienerne tilbringer søndagen - ofte i familiens skød.
Rom er et dejligt rejsemål for de fleste, og vi har et helt kapitel i bogen, der handler om severdigheder i Rom.
Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også ejestedord, tidsudtryk og småord. Vi gennemgår grammatikken på dansk, men også på italiensk.
Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage. Før hver lektion får du et link til det virtuelle klasseværelse. Din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af to lektioner a 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk info
Vi læser stk. 9-17 i lærebogen Passaparola 1, som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vi anbefaler, at du vælger Tekstbog (ISBN 9788761696977). Hvis du hellere vil have bogen digitalt, kan du dog godt i stedet vælge iBog (ISBN 9788761683939). Du skal IKKE bruge øvebog.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-12 kursister på holdet.