Menu

A2.1 Italiensk for let øvede - genopfrisk det, du kan, og lær nyt

Start
onsdag 5. februar
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 05.02.2025
Periode 05.02.2025 til 11.06.2025
Lektioner 54
Hold nr.: 3420-25
Underviser cand.mag. Sara Manes
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V121
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid ons 17.30 - 20.00

Styrk dit italiensk
Hvis du vil fortsætte med at lære italiensk men i et lavere tempo, er dette kursus det rigtige for dig. Her er der særligt fokus på grundigt at repetere det, du har lært tidligere, men samtidigt fortsætter du selvfølgelig også med at lære en masse nyt.
Vi går faktisk fra klassiske småsamtaler for turister til at lære italienerne og deres kultur bedre at kende. Både i forhold til de emner, vi gennemgår, og de gloser, du lærer.

Et kommunikativt kursus
På nuværende tidspunkt kan du godt klare dig, når du skal tale om dit liv i nutid, men nu lærer du også at fortælle om din fortid. Vi bruger den moderne bog DIECI, som fokuserer på italienere og det italienske sprog i dag og giver dig en platform til at øve italiensk gennem billeder, lytteøvelser, spil og forskellige klasseaktiviteter.

Du bliver bedre til at fortælle om dig selv, fx når du


  • vil sige, hvordan du har det - hvis du er småsyg, hvad kan det mon være?

  • vil beskrive en persons udseende og personlighed

  • sammenligner to personer, steder eller genstande

  • vil fortælle, hvad der er sket med dig selv eller andre

  • fortæller om dit liv, hvor du har boet, gået i skole og meget mere

  • vil fortælle, hvad du kan og ikke kan - kan du måske spille et instrument eller stå på ski?



Vi øver relevante situationer, hvor du skal bruge sproget, bl.a. hvis du skal tale med en læge eller apoteker i Italien, eller hvis du vil købe tøj i en butik.

Mafia, amore e polizia
Vi skal også læse en easy reader om en ung, tysk musiker, Hans, og Francesca, der er italiensk journalist. Der sker nogle voldsomme ting: en bombe ødelægger det store Museo degli Uffizi i Firenze, og mafiaen slår folk ihjel i Napoli. Men så kommer politiet på banen! På trods af emnet er det en sjov og letlæst bog.

Samtale og grammatik
På Studieskolens kurser er vores primære fokus altid på, at du bliver virkelig bliver god til at tale sproget og lærer at udtale ordene på syngende italiensk. Men vi gennemgår også forskellig grammatik, som hjælper dig til at tale mere nuanceret italiensk, blandt andet gennemgår vi bydemåde og stedord som 'ham' og 'hende'. Når du skal fortælle om noget, der er sket eller skete på fortiden, skal du bruge passato prossimo eller imperfetto, og du lærer de mange forskellige former. Du får nuancer på, når du skal beskrive noget. Hvis det er meget smukt eller stort, måske endda det smukkeste?

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Materiale:
Lærebog: Vi læser stk. 1-5 i lærebogen DIECI A2, ALMA Edizioni (ISBN 9788861826335).
Easy reader: Mafia, amore e polizia, ALMA edizioni (ISBN 9788861824317).
Du kan købe begge bøger på forskellige hjemmesider, fx saxo.com, almaedizioni.it, ibs.it eller libreriauniversitaria.it.
Du kan med fordel købe dem sammen med de andre kursister i klassen den første dag, så du sparer på fragtomkostninger.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Sara Manes

Sara er født i Napoli og voksede op i den smukke by Formia, på den tyrrhenske kyst mellem Rom og Napoli.
Hun er cand.mag. i linguistik med fokus på tysk og italiensk sprog. Hun har bestået prøven CEDILS (Certificazione in didattica dell'italiano a stranieri) ved l'Università di Venezia.
Hun elsker komedie, har en finurlig (nogle gange meget fræk) humor og en uhæmmet lidenskab for mad. 
Hun taler gerne om mad, film og fodbold, forstår ikke en joke om Maradona og forvandler sig til et monster, når hun ser sit yndlingshold (SSC Napoli) spille i fjernsynet eller på stadion.
Derudovre elsker hun Kimbo kaffe, musik og folk, der er interesseret i Italien.

Saras anbefalinger:
Sted: Ventotene, den mindste af de Pontinske øer i det Tyrrhenske hav. 
Mad: Spaghetti con le vongole
Bog: Così parlò Bellavista af Luciano De Crescenzo – biblen af neapolitanskhed
Komedier: (Teater) "La smorfia" af Troisi, Arena og Decaro, og "I corti" di Aldo, Giovanni e Giacomo. (Film) "Totò Peppino e la Malafemmina".
Motto: "Hai fatto trenta fai pure trentuno!"
Vis mereVis mindre

A2.1 Italiensk for let øvede - genopfrisk det, du kan, og lær nyt

5. februar - 11. juni

Tilmeld