Menu

A2.2 Italiensk for let øvede

Start
torsdag 6. februar
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 06.02.2025
Periode 06.02.2025 til 26.06.2025
Lektioner 54
Hold nr.: 3430-25
Underviser cand.mag. Alessandra Sicuro
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 102
Tid tor 09.30 - 12.00
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid tor 09.30 - 12.00

La bella Firenze e la città eterna
Firenze er en af Italiens smukkeste byer, hvor nogle af de mest kendte kunstnere har arbejdet i middelalderen og renæssancen. Vi læser tekster og laver samtaleøvelser om byen, du får tips til steder, du kan besøge, og du øver dig i at finde rundt. Vi læser også små tekster om den italienske hovedstad og taler om alt det, der er vidunderligt ved byen. Der er så meget at se og opleve - hvad ville du lave, hvis du skulle nogle dage til Rom?
På kurset lærer du at fortælle om, hvad du interesserer dig særligt for. Er det teater, film, ballet, rockmusik, kunst, museer eller noget helt andet? Du lærer forskellige udtryk for at sige, hvad du er interesseret i. Men måske brænder du for det italienske køkken? Vi taler videre om nogle af de lækre retter, fx le scaloppine al limone, i fritti alla romana og il pesto alla genovese. Hvad er din italienske livret? Du lærer også at læse opskrifter på italiensk.

Det lærer du
Italien har ændret sig meget de sidste 50 år. Vi læser små tekster om Italien i gamle dage. Dem bruger vi som afsæt til, at I i klassen fortæller om jeres barndom og Danmark i gamle dage. Har du særlige minder fra din skoletid? Når vi taler om, hvordan livet var tidligere, skal vi bruge datid på italiensk, imperfetto, så den lærer du selvfølgelig at bruge.
Der kan hurtigt ske noget - både hjemme og på en rejse i Italien. Vi kan snuble og forstuve foden, vi kan glemme vores nøgler eller blive bestjålet. Du lærer at fortælle, hvad der er sket, og I taler om, hvad man kan gøre.
Vi øver også en masse ord for tøj. Hvilket tøj tager du på til forskellige lejligheder?

En rigtig italiensk bog
Allerede nu kan du så meget, at du kan læse en italiensk bog. Vi skal læse en kort easy reader, Modelle, pistole e mozzarelle, der har en spændende og sjov handling, som du kan forstå uden at slå en masse gloser op.

Samtale og grammatik
På Studieskolen har vi altid fokus på, at du bliver virkelig god til at tale sproget og lærer at udtale ordene, så det lyder italiensk.
Men det er også dejligt at kunne tale nogenlunde korrekt, og her har vi brug for noget grammatik. Vi gennemgår ikke grammatikken for dens egen skyld, men for at du lærer at tale nuanceret og korrekt.

Vi gennemgår blandt andet:


  • bydemåde, så du lærer at sige 'spegni la radio!' og 'butta la pasta!'

  • imperfetto, dvs. den italienske datid

  • en række præpositioner. Hvordan bruger man dem? Det er nemlig ikke altid det samme som på dansk



Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebog: Vi læser stk. 4-7 i lærebogen Un nuovo giorno in Italia A2 (ISBN 9788820128883). Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12, København K.
Easy reader: Modelle, pistole e mozzarelle (ISBN 9788861823914). Du kan købe den på mange forskellige hjemmesider, fx saxo.com, almaedizioni.it, ibs.it, libreriauniversitaria.it og amazon.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Alessandra Sicuro

Alessandra Sicuro er kandidat i sprog og litteratur fra universitetet i Lecce i Puglia, hvor hun kommer fra. Hun har boet i Danmark i mange år og har altid arbejdet med det italienske, fx som ekstern lektor på CBS (Handelshøjskolen) og ved Det Italienske Kulturinstitut. Alessandra har undervist på Studieskolen i flere omgange.
”La lingua italiana è una finestra su un universo che ha in sé arte, cultura, storia, un determinate modo di vivere. Imparare la lingua significa aprire gli occhi su questo universo." (Det italienske sprog er et vindue ind i et univers af kunst, kultur, historie, en bestemt måde at leve på. At lære italiensk er at åbne øjnene for dette univers).
Alessandras store passion er sprog, kunst og poesi, hun skriver digte - in italiano, naturalmente - og maler. Du kan tit være heldig at støde på en udstilling med Alessandras billeder. I mellemtiden kan du nyde en smagsprøve på hendes hjemmeside.

Alessandra anbefaler:
Musik: Le OTTO stagioni: Vivaldi +Piazzolla eller "Guarda che sera" på den fortryllende originalversion fra 50'erne med Fred Buscaglione.
Kunst: "Det er svært at vælge ét værk, for Italiens patrimonio artistico er enorm." Men Alessandra nævner Dosso Dossi, Sofonisba Anguissola, Savinio.
Litteratur: Mercanti avventurieri. Storie di viaggi e di commerci Brilli Attilio
La coscienza di Zeno. Italo Svevo.
Valerio Magrelli. Poesie.
Vis mereVis mindre

A2.2 Italiensk for let øvede

6. februar - 26. juni

Tilmeld