Japansk 2
Start | 05.02.2025 |
Periode | 05.02.2025 til 11.06.2025 |
Lektioner | 36 |
Hold nr.: | 3559-25 |
Underviser |
cand.mag.
Evi Egholm |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
Lokale | 131 |
Tid |
ons 18.50 - 20.30 |
Pris | kr. 2.220 |
Nedsat pris | kr. 2.005 |
Tid |
ons 18.50 - 20.30 |
Brug dit japansk mere aktivt
Vi holder fokus på dagligdags kommunikation, og du øger og nuancerer det ordforråd, som du har lært tidligere. Du bliver bedre til selv at danne sætninger, og du lærer at udtrykke dig med mere komplicerede og naturlige sætninger. Vi fortsætter med at øve de japanske tegn med glosekort og quizzer.
Du lærer fx at
- fortælle, hvad du føler
- beskrive ting og steder
- tale om ting, du godt kan lide
- fortælle om dine planer
Du bliver mere sikker i at læse hiragana og katakana. Du får også et større kendskab til japansk kultur, historie og samfundsforhold.
Hvordan foregår timerne?
Undervisningen er meget varieret med forskellige øvelser. Vi bruger fx mange gruppeøvelser, så du får god tid til at tale. Vi lægger nemlig vægt på, at du bliver god til at danne dine egne sætninger. Vi bruger også spil og quizzer. Der er nemme lytteøvelser, så du bliver god til at forstå japansk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Lærebog: Japanese For Busy People, Romanized: Revised 4th Edition (Free Audio Download) ISBN 9781568366197. Vi arbejder med kap. 9-16.
Du kan købe bogen på academicbooks.dk eller hos saxo.com. Vi beder dig købe den, inden kurset starter.
Underviseren uddeler ekstramateriale som øvelsesark og tekster til podcasts m.fl. i klassen.
Kurset passer til dig, der allerede har lært lidt grundlæggende japansk svarende til undervisningen på Japansk 1. Du har et basalt ordforråd og kan danne enkle sætninger om dig selv. Du kan også stille nogle simple spørgsmål og kender tallene.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.