A2.1 Russisk for let øvede
Start | 06.02.2025 |
Periode | 06.02.2025 til 22.05.2025 |
Lektioner | 30 |
Hold nr.: | 3593-25 |
Underviser |
cand.mag.
Lioudmila Trier |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. Sal |
Lokale | 118 |
Tid |
tor 18.20 - 20.00 |
Pris | kr. 2.400 |
Nedsat pris | kr. 2.220 |
Tid |
tor 18.20 - 20.00 |
Tal mere frit og naturligt
Du lærer at tale mere nuanceret og naturligt med udgangspunkt i bogen 'Po-russki - legko! 2'.
Vi taler om dagens Rusland, om nyheder, kultur og samfund gennem forskellige teksttyper - vi læser lettere avisartikler, korte historier, lytter til sange og synger selv.
Vi lægger vægt på tale og samtale.
Du træner udtale via sange og forståelse via lytteøvelser og autentisk russisk materiale fra russiske medier.
Du repeterer og udvider dine grammatiske færdigheder via supplerende øvelser.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysninger
Dette kursus er for dig, der har gennemgået et helt begyndersystem og dermed den grundlæggende grammatik, som vi dog repeterer løbende. Du har studeret russisk i ca. 120-130 lektioner.
Undervisningsmateriale: Når vi afslutter de sidste kapitler fra lærebogssystemet 'Møde i Petersborg', går vi i gang med 'Po-russki - legko! 2' (A1-A2), ISBN 9785907390201. Du kan købe bogen på ruslania.com.
Underviseren uddeler løbende ekstra materiale med grammatiske, fonetiske og lytteøvelser, der passer til bogens tekster.
På kurset møder du folk, der rejser eller har planer om at rejse til lande, hvor russisk stadig er lingua franca. Nogle har russisktalende familie, partner eller kollegaer eller interesserer sig for sprog, kultur og det moderne Rusland og vil gerne have flere nuancer på deres viden og forestilling om russisk og Rusland.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet.