Menu

Serbisk/bosnisk/kroatisk 4

Start
mandag 3. februar
Pris
kr. 3.185
Nedsat pris
kr. 2.990
Lektioner
32
Start 03.02.2025
Periode 03.02.2025 til 02.06.2025
Lektioner 32
Hold nr.: 3528-25
Underviser Lidija Milanovic
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V237
Tid man 19.15 - 20.55
Pris kr. 3.185
Nedsat pris kr. 2.990
Tid man 19.15 - 20.55

Lær at tale mere sammenhængende og naturligt.
Du kommer bl.a. til at lære:


  • at skrive og besvare et brev

  • at tale med lægen

  • at tale om tøj til forskellige lejligheder

  • at lede efter en lejlighed

  • at handle i butikken og på markedet



Vi kombinerer forskellige undervisningsmetoder: klasseundervisning, pararbejde, alle arbejder med alle, den gode gamle diktat, lytteøvelser, og vi synger også en gang i mellem.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Underviseren kombinerer materiale fra Serbien og Kroatien og laver selv materiale løbende. Vi arbejder med de tre varianter af sproget (serbisk, bosnisk og kroatisk), alt efter behov.
Vi bruger serbokroatisk, så meget vi kan i klassen, men hjælper til med dansk. Vi bruger kun det latinske alfabet, selvom serbisk også bruger kyrillisk. Dem, der har lyst, får vejledning i at lære kyrillisk.
Materialets grammatiske forklaringer er på engelsk, men underviseren forklarer selvfølgelig alt på dansk og gør det tydeligt og enkelt. Grammatikken fylder en del.
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.

Det er en fordel, hvis du afser lidt tid til forberedelse hver uge.

Kurset passer til dig, der kan føre mere komplekse samtaler og formulere komplekse sætninger. Du har også grundlæggende kendskab til grammatikken og sætningsopbygning.
Der er 8-14 kursister på holdet.

Lidija Milanovic

Lidija Milanovic er universitetsuddannet i slavisk sprog og litteratur fra det tidligere Jugoslavien, og i hendes hjemland, Bosnien, underviste hun i russisk i flere år.
Her i Danmark har hun taget en læreruddannelse fra Frederiksberg Seminarium og har bl.a. arbejdet i Nationalmuseets formidlingsafdeling. Nu er hun modersmålsunderviser i Københavns Kommune og pædagog med ansvar for den sproglige udvikling i børnehaven Asgård - og selvfølgelig serbokroatiskunderviser på Studieskolen. Hun har også lige gjort uddannelsen som rytmikpædagog færdig.
Pædagogik, undervisning og formidling er nøgleord i Lidijas karriere!
Lidija bruger ordene underviser, kollega, mor, veninde, borger om sig selv. En bevidst, ansvarlig og meget mangfoldig kvinde. Hendes store passion er skiløb, og i det hele taget spiller bevægelse - og musik - en stor rolle i hendes liv. Måske vil du opleve det, hvis du går til serbokroatisk hos hende.
Vis mereVis mindre

Serbisk/bosnisk/kroatisk 4

3. februar - 2. juni

Tilmeld