Menu

B1.1 Spansk på mellemnievau - online flex

Start
torsdag 10. april
Pris
kr. 2.160
Nedsat pris
kr. 2.000
Lektioner
27
Start 10.04.2025
Periode 10.04.2025 til 26.06.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 4330-25
Underviser Master of Arts Teresa Alcacio
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tor 19.30 - 21.10
Pris kr. 2.160
Nedsat pris kr. 2.000
Tid tor 19.30 - 21.10

Udtryk dine holdninger og og vis din personlighed på spansk!
På mellemniveauet tager vi nu fat på nogle spændende emner. Du får flere ord og nuancer, så du kan tale om og med mennesker om jeres arbejde, fritid og interesser.
Du får helt styr på, hvordan du på spansk skal sige, hvad du kan lide og ikke så godt kan lide, og hvad du mener om forskellige ting. Det kan være en udfordring at sige sin mening på et andet sprog, men det lærer du her. Når du lærer at udtrykke dig mere personligt, viser du også, hvem du er - det er en fantastisk følelse at kunne give udtryk for det på et andet sprog!

Du lærer bl.a. at:


  • give udtryk for din egen holdning til ting og at uddybe den i nuancer

  • beskrive din egen og andre menneskers personlighed og væsen

  • have en samtale om hvad du og andre kan lide at lave

  • fortælle om, hvad du er god til

  • forklare og forstå reglerne til fx et brætspil



Når vi taler spansk i klassen, lægger vi vægt på, at dit spansk hele tiden bliver mere varieret og flydende. Du får flere nuancer på i ordforråd og nyttige vendinger. Du kommer også dybere i grammatikken, hvor vi øver både konditionalis, gerundium, ubestemte pronominer og konjunktiv. Jo mere avanceret, din grammatik bliver, jo mere nuanceret kan du udtrykke dig på spansk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner af 45 minutter.
Den første undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før de næste to timer. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Undervisningsmateriale
Bitácora 3 (Nueva edición) Libro del alumno ISBN 9788416657520 (grundbog)
Bitácora 3 (Nueva edición) Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog)
Vi læser kapitel 0-2. Bøgerne kan du med fordel købe på academicbooks.dk. Vi bruger også Tag tyren ved hornene som opslagsværk, når vi arbejder med grammatikken. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.
Der er 10-12 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Teresa Alcacio

Leder af spanskafdelingen

Teresa fortæller:
"Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i León, der ligger i hjertet af Mexico. Jeg har en kandidatgrad i europæisk litteraturvidenskab, kultur og sprogundervisning som fremmedsprog i både spansk og italiensk.
Jeg boede i Holland i 12 år, hvor jeg uddannede mig til lærer i spansk og italiensk som fremmedsprog. Der arbejdede jeg som spanskunderviser på Groningen Universitet og som italienskunderviser på det tilsvarende hollandske Folkeuniversitet.
I Danmark har jeg arbejdet som sprogunderviser på Københavns Universitet. Desuden har jeg arbejdet inden for det gymnasiale miljø, blandt andet på Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg har stået for forskellige klasser, hjulpet eleverne med at forbedre deres mundtlige færdigheder og med at forberede deres afsluttende spansk eksamen.
Jeg er også eksaminator og sprogcoach og har afholdt masterclasses på Zahles Gymnasium i København for elever samt kurser for gymnasielærere forskellige steder i Danmark. Formålet med disse kurser har været at hjælpe lærerne med at anvende mere spansk i deres undervisning.
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor besluttede jeg mig for at blive spansklærer. Jeg mener også, at man kan lære meget om kultur gennem sproget, og derfor bruger jeg så meget spansk som muligt i min undervisning. Jeg har besøgt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender forskellige aspekter af den spanske kultur. Jeg kender også forskellige aspekter af livet og kulturen i forskellige latinamerikanske lande som Mexico, selvfølgelig, Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador, Argentina og mange flere."

Teresa anbefaler:
Litteratur:
“Doce cuentos peregrinos” (“Tolv vandrehistorier”) af Gabriel García Márquez. Denne bog hjælper med at lære at kende og at starte at læse skønlitteratur på spansk på en meget tilgængelig måde. Det er et værk skrevet af en af de spansktalende Nobelprisvindere, den colombianske Gabriel García Márquez, der i disse korte historier blander og viser de forskellige og rige spansktalende kulturer.

Gastronomi:
I København kan du besøge restauranten “La Neta”, som er mexicansk slang for “sandheden” eller “den ægte”, eller “Pastor”, som er navnet på en af de mest berømte tacos i Mexico. Der kan du nyde ægte tacos, som man plejer at spise i Mexico.

Film, dokumentarer, TV-serier:
Tjek RTVE, som er den spanske pendant til DR. Der er tusindvis af forskellige programmer, som er gratis tilgængelige, og man kan se dem med spanske undertekster. Der er også mulighed for at justere afspilningshastigheden, hvilket vil hjælpe med at forbedre lytteforståelse.
Vis mereVis mindre

B1.1 Spansk på mellemnievau - online flex

10. april - 26. juni

Tilmeld