Hvor ofte er der folketingsvalg?

I Danmark siger loven, at der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det sker dog ofte hyppigere. Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.

Vi har også kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. Denne artikel handler dog kun om valgene til det danske parlament – Folketinget.

Hvorfor er der så mange partier i Danmark?

Det er et godt spørgsmål. Nogle partier er meget gamle. Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre er alle over 100 år gamle. 

Men Danmark har i mange år haft tradition for nye partier. Nogle bliver hængende i årevis og ender med at have stor indflydelse. Andre går hurtigt i opløsning igen. Men det giver da noget dynamik og nogle overraskelser.

Hvorfor er Venstre ikke venstreorienterede?

Da Venstre blev grundlagt, var det i stærk opposition til Det Konservative Folkeparti, der dengang hed Højre. Derfor var navnet Venstre oplagt. Tiderne og de politiske fløje har ændret sig, men navnet er holdt ved.

Hvem kan stemme?

Danske statsborgere over 18 år, som har fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Læs flere detaljer på Folketingets hjemmeside: Hvem må stemme?

Hvordan foregår afstemningen?

I Danmark har vi ikke digital stemmeafgivning – det hele foregår med papir og blyant (eller kuglepen)!

Man kan stemme personligt på valgdagen, ofte i gymnastiksalen på en lokal skole.

Man kan også stemme på forhånd. Det kaldes at brevstemme. Det kan fx gøres hos Borgerservice.

Personer, der bor på krisecentre, plejehjem eller sidder i fængsel, kan ofte også brevstemme derfra. I nogle lande mister man sin stemmeret, hvis man er dømt for en alvorlig forbrydelse, men sådan er det ikke i Danmark.

Danskere, der bor i udlandet, kan brevstemme på danske ambassader og konsulater.

Hvem kan jeg stemme på?

Du kan kun sætte ét kryds på stemmesedlen. Du kan sætte det enten ud for et parti eller ud for en kandidat.

Læs flere detaljer på Folketingets hjemmeside: Hvordan man stemmer.

Er min stemme hemmelig?

Ja. Du behøver ikke fortælle nogen, hvordan du stemmer, og du får adgang til et privat sted, hvor du kan sætte dit kryds og folde stemmesedlen, før du afleverer den. På den måde kan ingen se, hvad du har stemt.

Du må selvfølgelig gerne fortælle andre, hvordan du stemmer. Men du er aldrig forpligtet til det.

Hvordan bliver stemmerne talt op?

Når valgstederne lukker på valgdagen (normalt kl. 20.00), begynder optællingen. Stemmerne tælles proportionalt. Det betyder, at vi først med sikkerhed ved, hvilke partier og politikere der er valgt, når alle stemmer er talt op.

Som regel sker det i løbet af samme nat. Men hvis valget er meget tæt, kan der gå længere tid, før det endelige resultat er klar.

Hvordan dannes regeringen? Og hvad har det med kongen at gøre?

Når stemmerne er talt op, ved vi, hvor mange mandater (medlemmer af Folketinget) hvert parti har fået. Men det er ikke slut endnu.

Fordi der er så mange partier, er der ikke et enkelt parti, der får flertal. Derfor er vejen til regeringsdannelse også lidt speciel, og den involverer kongen!

Nu begynder det, der kaldes en ’kongerunde’: Talspersoner for hvert parti besøger kongen på skift og fortæller ham, hvem de gerne vil have som forhandlingsleder til dannelse af en ny regering. 

Historisk har det som oftest været lederen af enten Socialdemokratiet eller Venstre, de andre partier har peget på. Men det behøver det ikke være.

Den person, som flest peger på, bliver ’kongelig undersøger’, hvilket vil sige, at vedkommende får lov at lede forhandlingerne om at danne regering. 

Hvis forhandlingerne ikke lykkes, kommer der en ny kongerunde. Og sådan bliver det ved, indtil en regering er på plads.

Kongen sidder altså ikke og bestemmer, hvem der skal være kongelig undersøger. Men det er en af de finurlige traditioner, der kan være i et konstitutionelt monarki som Danmark.

Hvorfor er det svært at tælle til 90?

For mange, der lærer dansk, ER det svært at tælle til 90, fordi de danske tal er så kringlede. 

Men når man taler om at ’tælle til 90’ i politik, så handler det om, at en regering skal have opbakning fra mindst 90 medlemmer af Folketinget. Der er 179 medlemmer, så 90 er lige præcis flertal.

Af de 179 medlemmer vælges 2 i Grønland og 2 på Færøerne. Nogle gange spiller de en afgørende rolle for, hvem der kan samle et flertal, så de er værd at holde øje med.

Hvad kan vi forvente, når en regering er dannet?

En ny regering kan betyde mange ting:

• At nye partier kommer i regering
• At der kommer nye ministre
• At der måske kommer en ny statsminister
• At der oprettes nye ministerier – for eksempel blev der efter valget i 2022 for første gang oprettet et digitaliseringsministerium

Vi ved det ikke på forhånd. Nogle gange kan nye partier komme i regering, mens statsministeren forbliver den samme. Det afhænger helt af, hvad partierne forhandler sig frem til.

Skal jeg forvente store ændringer, lige så snart en regering er dannet?

Sandsynligvis ikke. Selvom en ny regering ofte har mange mål, skal alle forslag gennem Folketinget og vedtages der. Derfor er der stadig plads til forhandlinger.

Folketinget har også en tradition for brede aftaler, så love bliver ofte forhandlet mellem mange partier – ikke kun dem, der sidder i regering.

Hvornår kommer der folketingsvalg igen?

Der kommer folketingsvalg igen, når statsministeren udskriver valg. Det kan ske til enhver tid. Enten fordi statsministeren har lyst, eller fordi han eller hun måske føler sig presset til at gøre det af et flertal i Folketinget. 

Allersenest skal der dog afholdes et nyt folketingsvalg fire år efter det sidste fandt sted.