Hvor ofte er der folketingsvalg?
I Danmark siger loven, at der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det sker dog ofte hyppigere. Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.
Hvorfor er der så mange partier i Danmark?
Det er et godt spørgsmål. Nogle partier er meget gamle. Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre er alle over 100 år gamle. Men Danmark har i mange år haft tradition for nye partier. Nogle bliver hængende i årevis. Andre går hurtigt i opløsning igen. Men det giver da noget dynamik og nogle overraskelser.
Hvorfor er Venstre ikke venstreorienterede?
Da Venstre blev grundlagt, var det i stærk opposition til Det Konservative Folkeparti, der dengang hed Højre. Derfor var navnet Venstre oplagt. Tiderne og de politiske fløje har ændret sig, men navnet er holdt ved.
Hvordan bestemmes det, hvem der kommer i regering?
Fordi der er så mange partier, er der ikke et enkelt parti, der får flertal. Derfor er vejen til regeringsdannelse også lidt speciel, og den involverer dronningen!
Når folketingsvalget er overstået og alle stemmer talt op, ved vi, hvilke partier, der er kommet i Folketinget. Så starter det, der kaldes en ’dronningerunde’: Talspersoner for hvert parti besøger dronningen på skift og fortæller hende, hvem de gerne vil have som forhandlingsleder til dannelse af en ny regering.
I nyere tid har partier til venstre for midten som oftest peget på formanden for Socialdemokratiet, og partier til højre for midten har som oftest peget på formanden for Venstre. Men ikke altid. Nogle, også fra små partier, peger på sig selv.
Den person, som flest peger på, bliver ’kongelig undersøger’, hvilket vil sige, at hun får lov at lede forhandlingerne om at danne regering. Efter valget i november blev Mette Frederiksen altså kongelig undersøger, fordi flest pegede på hende – ikke fordi hun var statsminister.
Hvis forhandlingerne ikke lykkes, kommer der en ny dronningerunde. Og sådan bliver det ved, indtil en regering er på plads.
Dronningen sidder altså ikke og bestemmer, hvem der skal være kongelig undersøger. Men det er en af de finurlige traditioner, der kan være i et konstitutionelt monarki som Danmark.
Hvorfor er det svært at tælle til 90?
For mange, der lærer dansk, ER det svært at tælle til 90, fordi de danske tal er så kringlede. Men når man taler om at ’tælle til 90’ i politik, så handler det om, at en regering skal have opbakning fra mindst 90 medlemmer af Folketinget. Der er 179 medlemmer, så 90 er lige præcis flertal.
Hvad er forskellen på at være i regering og være støtteparti?
Den regering, vi havde fra 2019 og indtil valget i november 2022, var en såkaldt mindretalsregering med støttepartier. Det var kun Socialdemokratiet, der var i regering, og alle ministre kom fra Socialdemokratiet. Men Socialdemokratiet havde tre støttepartier: Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. Sammen havde de et flertal, det, der også kaldes et parlamentarisk grundlag. Støttepartierne sad ikke direkte i regering, men de havde forhandlet med Socialdemokratiet om en række mærkesager, som de fik igennem til gengæld for at støtte Socialdemokratiet som regering.
Nu har vi så en regering uden støttepartier – til gengæld er der tre partier i regeringen: Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre. Det betyder som udgangspunkt, at de tre partier internt skal blive enige om alle lovforslag, de lægger frem. Det betyder også, at alle tre partier har ministerposter. Der er altså mere magt i at være et regeringsparti end et støtteparti.
Sjovt nok er regeringens samlede mandattal ’kun’ 89 medlemmer. Men de har også støtte af de fire mandater fra Færøerne og Grønland. På den måde er de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer en slags støttepartier. De sidder ikke i regeringen, men støtter den og giver den nok mandater (93 i alt) til at have flertal.
Hvem er med i den nye regering?
Den nye regering er usædvanlig i dansk historie. For det første er et helt nyt parti – Moderaterne – med. For det andet er Venstre og Socialdemokratiet i regering sammen for første gang i over 40 år.
Danmarks statsminister hedder stadig – som før valget – Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.
Vi har nu også for første gang fået en vicestatsminister – en, der er stedfortræder for statsministeren, når hun er fraværende. Det har vi ikke haft før. Den nye vicestatsminister er Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre, der også er forsvarsminister.
Vores nye udenrigsminister er Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, der tidligere (som formand for Venstre) også har været statsminister.
Fortæl lidt mere om de nye ministre og ministerier!
I Danmark er det ret normalt, at der efter et valg bliver lavet nye ministerier. Vi har fx nu for første gang fået et ministerium for digitalisering, og det giver nok meget god mening, når man tænker på, hvor meget vi i Danmark er afhængige af digitale, offentlige løsninger som fx MitID og Aula.
I alt er der 23 ministre i den nye regering. Socialdemokratiet har 11 ministre, Venstre syv og Moderaterne fem. Det reflekterer lidt, hvor mange stemmer, hvert parti fik til valget – dog har både Venstre og Moderaterne flere ministre i forhold til deres stemmetal end Socialdemokraterne.
Kun fire ministre beholder det job, de havde inden valget: Mette Frederiksen, Kaare Dybvad Bek (udlændinge- og integrationsminister), Nicolai Wammen (finansminister) og Jeppe Bruus (skatteminister). Ellers er alle ministrene nye eller har et nyt ministerium at tage sig af. Magnus Heunicke, som vi alle lærte så godt at kende under coronapandemien, går fx fra at være sundhedsminister til miljøminister. Det er meget normalt i dansk politik, at ministre på den måde skifter ministerier efter et valg.
Hvad sker der så nu?
Den nye regering har offentliggjort et regeringsgrundlag – de forhandlinger, den er blevet enige om, og som danner grundlaget for regeringens politik. Der har allerede været en del snak om bl.a. planen om at fjerne store bededag som helligdag for at putte flere penge i forsvaret. Men der er selvfølgelig mange andre planer, bl.a. omkring topskat, pension, klimaafgifter m.m. Meget af det kan man læse en masse om i nyhederne lige nu.
Men reelt set er der ikke sket nogen lovændringer endnu. Regeringsgrundlaget er ikke juridisk gældende. Alt skal først gennem Folketinget og vedtages formelt dér, så der er stadig plads til forhandlinger. Og en af de store ting, der snart skal aftales, er finansloven for 2023.
Finansloven bestemmer, hvor mange penge staten må bruge i det nye år, så det handler om mange milliarder kroner. Sundhed, klimainitiativer, gratis Danskuddannelse – alt er en del af finansloven. I Danmark har der været tradition for at prøve at forhandle bredt om finansloven. Så vær forberedt på at høre meget mere om det i den kommende tid.
Finansloven skal egentlig vedtages inden årets udløb med et flertal i Folketinget. Der kan dog laves en midlertidig lov, der gælder inden den endelige finanslov bliver vedtaget – og det er meget muligt, det sker i år, da det er meget svært at nå at forhandle en finanslov på ganske få dage.
Hvornår kommer der folketingsvalg igen?
Der kommer folketingsvalg igen, når statsministeren udskriver valg. Det kan hun til enhver tid gøre. Enten fordi hun har lyst, eller fordi hun måske føler sig presset til at gøre det af et flertal i Folketinget. I sidste ende er det statsministerens beslutning. Allersenest skal der dog være folketingsvalg igen til november 2026.
