Kommakrigen

Det nuværende kommas historie starter for over 100 år siden. I 1918 kom der nemlig for første gang en egentlig regel om brug af komma på dansk. Og allerede her skulle man holde tungen lige i munden. Det anbefalede komma var ”det grammatiske komma”, hvor kommaet lidt simpelt sagt sættes efter antal af subjekter og verballed i sætningen. Samtidig var ”pausekommaet” dog også tilladt, hvor kommaet sættes efter sætningens rytme og de naturlige pauser, afsender ønsker – lidt i stil med det engelske komma. 

De to kommaer eksisterede forholdsvist roligt side om side helt indtil 1996, hvor balladen for alvor begynder. Dansk Sprognævn beslutter nemlig her at afskaffe pausekommaet og introducerer i stedet et nyt komma med det originale navn… ”Nyt komma”. Dette nye komma skal gøre det danske skriftsprog lidt mindre kommatungt, særlig ved at fjerne alle kommaer foran ledsætninger (det er dem, der fx starter med 'at').

Sprognævnet arbejder hårdt på at få danskerne til at bruge det nye komma – og måske også på at minde os om, hvad hoved- og ledsætninger overhovedet er for størrelser. De stifter fx i denne forbindelse ”det flyvende kommakorps”, en gruppe unge danskstuderende, der rejser rundt i hele landet for at lære danskerne alt om de nye regler. De lancerer også et flot klistermærke, man kan sætte på sin tekst, så læseren kan se, at man bruger det nye komma og altså ikke bare har sjusket med det gamle.

Trods denne ihærdige indsats er det gamle komma ikke sådan at komme af med, og inden længe udbryder en vaskeægte ”kommakrig”, hvor højtprofilerede danskere – kulturpersoner og politikere – går aktivt ind i kampen for at bevare det elskede, gamle komma, stik imod Sprognævnets anbefaling.

Bølgerne går højt, og da en undersøgelse i 2002 viser, at kun 14 % af danskerne har taget det nye komma til sig, forsøger Sprognævnet sig året efter med en ny strategi for at få ro på tropperne: Det såkaldte ”Kommakompromis” i 2003. Det nye og det gamle komma smeltes sammen til ét system med valgfrihed i visse situationer, men dog stadig med en anbefaling om at følge reglerne for det nye komma.

Forvirringen er total, og danskerne vil stadig bare gerne have lov til at sætte deres komma på gammeldags grammatisk manér.

I 2024 – efter næsten 30 års kamp – har Dansk Sprognævn derfor endelig kastet håndklædet i ringen: I den allernyeste udgave af Retskrivningsordbogen, der udkommer november 2024, er anbefalingen om at følge det nye komma fjernet, og med dette kan reglerne for god kommatering faktisk koges ned til blot tre essentielle punkter, som du kan læse om her.