Er det komma virkelig så vigtigt?
Det hurtige - og korrekte - svar på spørgsmålet er: JA!
For et forkert komma kan give din tekst en helt anden betydning, end du ville, og en mail til chefen ser bare bedre ud, når kommaerne står de korrekte steder. I værste fald kan kommaet være et spørgsmål om liv eller død!
Se bare disse tre eksempler:
Men vi må komme med en indrømmelse: Danskerne er ikke altid selv lige gode til det med kommaer. De sidste 30 år er vi blevet kastet rundt mellem forskellige kommaregler, der nok har forvirret os mere, end de har hjulpet. Der har været en regulær "kommakrig" - den kan du læse om her. Når du derfor snart selv bliver en haj til at sætte komma på dansk, skal du ikke blive overrasket, hvis du finder fejl i dine danske venner og kollegers tekster, eller sågar når du læser nyheder i avisen eller online.
Nu til sagen: Hvordan sætter man så det komma?
Når vi har med det grammatiske komma at gøre, er der to helt basale grammatiske elementer, som vi må have styr på: Subjekter og verballed.Hvis du går til dansk på Studieskolen, har du helt sikkert hørt din lærer tale om disse begreber i timevis. Og NU er det, du for alvor får brug for din viden.
Hovedreglen for det grammatiske komma er nemlig, at ...
Hver gang vi har to par med subjekt-verballed i samme sætning, så skal de adskilles af et komma.
Regel nr. 1: Sæt komma mellem hovedsætninger og/eller ledsætninger
Lad os se det i et eksempel:
- Børnene leger i haven, og forældrene drikker kaffe.
Her har vi to subjekter: børnene og forældrene, og to bøjede verber: leger og drikker, og de hører sammen i to par ”børnene leger”, ”forældrene drikker”.
Regel nr. 1 betyder, at vi skal have et komma for at adskille disse to par. Har vi en konjunktion i sætningen (som her: ”og”), sættes kommaet altid lige før konjunktionen.
Her får du flere eksempler:
- Enten er han til fodbold, eller også er han på arbejde.
- Det kan være farligt, for du kan brække benet.
- Jeg havde spist en pizza, men jeg var stadig sulten.
Om de to sætninger er hoved- eller ledsætninger, betyder ikke noget. Kommaet er der uanset hvad.
Vores første eksempel kunne derfor også være en hovedsætning efterfulgt af en ledsætning:
- Børnene leger i haven, mens forældrene drikker kaffe.
Eller en hovedsætning med foranstillet ledsætning:
- Mens forældrene drikker kaffe, leger børnene i haven.
Hvis vi derimod kun har ét subjekt med to verballed tilknyttet, har vi ikke komma.
Se disse eksempler:
- Børnene leger i haven og drikker saftevand.
- Børnene spiller bold og kører på cykel.
- Børnene drikker saftevand og leger gemmeleg.
I alle sætninger har vi kun det ene subjekt ”børnene”, og derfor har vi altså ikke brug for komma uanset antallet af bøjede verber.
Et par undtagelser fra reglen: Imperativkomma og ”det manglende verballed”
Selvfølgelig skal det ikke være ALT for nemt. Der er således et par situationer, hvor vi har komma i sætningen, selvom vi enten intet subjekt eller intet bøjet verbum har.
Se først disse eksempler med manglende subjekt:
- Kom lige herhen, og drik dit saftevand.
- Gå over til de voksne, og lad dem hjælpe dig.
I disse to sætninger er alle verberne i imperativ (kom, drik, gå, lad), og vi har umiddelbart ingen subjekter i sætningen. Når vi alligevel sætter komma mellem de to dele, skyldes det, at imperativformen har en slags indbygget subjekt, nemlig ”du”.
”Kom herhen” betyder med andre ord, at ”du skal komme herhen”. På samme måde er ”drik dit saftevand” også blot en mere direkte måde at sige, at ”du skal drikke dit saftevand”. Sætningerne betragtes derfor grammatisk som to hovedsætninger, og derfor sættes kommaet også her mellem dem, lige før konjunktionen.
En lille undtagelse til undtagelsen: Når bydeformerne står helt tæt på hinanden, har vi ikke komma. Fx ”Kom og se!” og "Rend og hop!"
En anden undtagelse fra reglen om subjekt og bøjet verbum kan du se i denne sætning:
- Børnene drikker saftevand, forældrene kaffe.
Tæller vi subjekter og verballed, er det tydeligt, at vi mangler et verballed i anden del af sætningen. Vi har altså ikke to par med subjekt-verballed, men alligevel skal vi sætte et komma. Verbet ”drikker” er nemlig indbygget i den anden del af sætningen. Så selvom sætningen er ufuldstændig, sætter vi stadig komma, som om verbet var til stede.
Regel nr. 2: Komma ved opremsning
Som andre sprog har dansk også kommaer, der ikke er grammatisk bestemt. Det gælder, når vi opremser ting med tre eller flere elementer. Derfor har vi komma i fx disse situationer:
- De taler dansk, engelsk og spansk.
- I fritiden elsker de at spille fodbold, besøge venner og gå på bar.
- Han har været i både Portugal, Italien og Kroatien denne sommer.
Bemærk, at ved opremsninger er der aldrig komma foran ”og”.
Regel nr. 3: Komma ved selvstændige sætningsdele
Den sidste vigtige regel er komma ved de såkaldte 'selvstændige sætningsdele', der fungerer som en slags parentetiske tilføjelser i teksten. Altså oplysninger, der kan udelukkes, præcis som information i en parentes.
- Jeg elsker at studere dansk, især grammatikken.
- Vi bestod alle sammen testen, glade og udmattede.
- Min lærer, som jeg har haft siden modul 1, har lært mig alt om kommaer.
En lille bonusregel – måske særligt til udlændinge med engelsk i bagagen
En typisk fejl, som især engelske sprogbrugere begår, når de sætter komma på dansk, er at sætte komma efter startadverbier. Men hvor man på engelsk absolut skal huske sit komma efter ord som unfortunately, actually og suddenly, er dette aldrig tilfældet på dansk. Se blot disse eksempler:
- Desværre kommer jeg ikke til festen på fredag.
- Faktisk synes jeg ikke, det lyder som den allerbedste idé.
- Pludselig kunne jeg ikke huske, hvornår vi skulle mødes.
Selvom disse sætninger nok ser forkerte ud for det engelsktrænede øje, er de manglende kommaer efter desværre, faktisk og pludselig altså helt korrekt dansk kommatering.
Nu har du lært de vigtigste regler om at sætte komma på dansk. Held og lykke med at sætte dem!
