Hulter til bulter-quiz om alt muligt og umuligt. Sidste quiz er en opsamling, hvor der er lidt af hvert. Test dig selv – kan du få 7 rigtige? God påske!
"I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid." Sådan lyder starten på en kær og elsket pinsesalme. Hvem er forfatteren?
Den 19. marts er det Skt. Josefs dag. Den fejres i den katolske kirke over hele verden. Han hedder også Josef på fx tysk og svensk. På spansk hedder han José. Hvad hedder han på italiensk?
Her kommer endnu et spørgsmål om en helgen, denne gang Sankt Markus. Det er ham, der er forfatter til Markusevangeliet og har en løve som symbol. Han bliver fejret den 25. april. I hvilken by mener man, han er begravet?
'Las Fallas' er en kæmpefest over mange dage i marts. Folk er klædt ud i fantastiske dragter, der er fyrværkeri både dag og nat, der er kæmpestore figurer i papmaché over hele byen, og det hele kulminerer på 'Nit del Foc' (ildnatten), hvor figurerne brændes af. Hvor fejrer man las Fallas?
Vi slutter med et påskebillede. Piero della Francesca malede i 1450’erne dette opstandelsesbillede – det er en freske malet direkte på væggen i byrådssalen. Den britiske forfatter Aldous Huxley mente, at det er ”verdens smukkeste maleri”. Derfor undgik byen, hvor billedet findes, at blive bombet under anden verdenskrig! I hvilken by kan du se Piero della Francescas billede?