Selvom vi taler det samme sprog, bruger vi sproget vidt forskelligt – fx i forhold til vores alder. Det gælder især på SMS og med brugen af emojis. Så hvis du fx har oplevet at sende en besked og modtage en helt uventet reaktion, er du ikke alene. Tag bare dette eksempel, hvor en mor og datter skriver SMS’er til hinanden:

Datter: Handler du på vej hjem i dag?
Mor: Det kan jeg godt.
Datter: Er du sur?

Punktum kan virke surt! 

De fleste 50-70-årige vil undre sig over, at datteren tror, at moren er sur. Men for den unge generation er der ingen tvivl: Morens besked virker kølig og sur, fordi den slutter med punktum uden fx en glad emoji. Jo mere korrekt man skriver, jo køligere virker det nemlig på den unge generation.

I et interview om sprogbrug beskriver den 16-årige Maya det sådan her:

”Jeg er ligeglad med kommaer og sådan noget, når jeg skriver til Lea, men min mor, hun kan ikke engang sende en besked til en af sine nære veninder uden at sætte komma rigtigt og stave alting rigtigt.”

En af Marianne Rathjes konklusioner er, at hastighed er nærvær. Korrekthed er ikke så vigtigt for de unge. Derfor ser man også masser af eksempler på afsnubbet sprog, hvor subjektet (fx ’jeg’) eller verbet (fx ’er’) springes over:

• Jeg håber, det går godt.
• Så er han væk.

Bliver til:

• Håber det går godt.
• Så han væk.

Og når det gælder emojis, er der også stor forskel på generationerne. Det er især denne emoji, som deler vandene: 🙂. For de 50-79-årige er den bare en rigtig positiv og glad emoji. De bruger den til at kommunikere venlighed og glæde. Men for de unge virker den passivt aggressiv. En af de unge forklarer det sådan her til Marianne Rathje: ”Jeg synes, det er en meget ’kold’ smiley. Så ville kun bruge den overfor folk, jeg kender godt.” 

Kan man snyde sig yngre på dansk?

Ja! For selvfølgelig har Marianne Rathje masser af gode fif til dig, som gerne vil lyde ung på dansk. Her kommer to af de nemmeste:

• Sig ’føler’ i stedet for ’tror’.
• Brug ikke ’sygt’ eller ’seriøst’ som slang for ’meget’. Brug i stedet ’ægte’ eller ’vitterligt’.

Sådan kan du give dig selv et lille ’sprogligt ansigtsløft’.

Er bandeord og groft sprog på vej frem?

En sproglig tendens, som kan give anledning til bekymring, er brugen af groft sprog og bandeord. Men er der virkelig grund til bekymring? Både ja og nej ifølge Marianne Rathje. På den ene side er der kommet flere bandeord i TV-serier for store børn. Omvendt er der ikke kommet flere bandeord i aviserne. 

Både ældre og yngre justerer deres sprog ift., hvem de taler med. Så de unge bander mindre, når de taler med en ældre person. Og de ældre bander mere, når de taler med en yngre person. Men alt i alt bander de cirka lige meget. Den unge generation bander altså ikke mere end andre generationer, som mange ellers forestiller sig. 

Til gengæld er der en tendens til, at bandeordene mister deres kraft over tid. Det opdagede man i et studie, hvor man spurgte de 13-14-årige, om de syntes, at ’sgu’, ’for fanden’ og ’pis’ var bandeord. Man spurgte to gange. Først i 2011 og så igen i 2021. Og man spurgte personer på 13-14 år begge gange. Og det var tydeligt, at der var færre, som opfattede de tre ord som bandeord i 2021. Fx var bandeordet ’pis’ blevet devalueret med hele 30 % på de ti år, der var gået.

Er sgu, for fanden og pis bandeord? Her er andelen af personer, der svarede 'ja':

Sgu
2011: 47 %
2021: 18 %

For fanden
2011: 66 %
2021: 51 %

Pis
2011: 54 %
2021: 24 %

Det woke sprog

Marianne Rathje har også beskæftiget sig med holdningerne til det nye woke sprog, som er på vej frem. Og selvom mange i Danmark er helt med på den tendens, er der fortsat også en del danskere, som er skeptiske. Hele 30 % har en negativ holdning til woke sprog. 

Tilhængerne af woke sprog finder man især blandt yngre, veluddannede kvinder. Det er i høj grad dem, som driver forandringen. Kun et mindretal af danskerne accepterer ord som ’forkvinde’ og ’forperson’. Accepten er størst blandt de unge.

Engelsk har påvirket det danske sprog med mere end bare ord!

De danske aviser skriver ofte med bekymring om ’det stigende antal af engelske ord i det danske sprog’. Men i 2019 konstaterede Dansk Sprognævn, at mængden af engelske ord i danske aviser havde været faldende gennem de seneste 10 år!

Til gengæld er der stor påvirkning fra engelsk i det talte sprog. Og det handler ikke kun om engelske ord. De unge bruger nemlig både engelsk ordstilling, engelske endelser og engelsk udtale, når de taler dansk.

Eksempler på engelsk ordstilling på dansk:

Se disse to korrekte danske sætninger:

• ‘Giv aldrig op.’
• ’Læg ikke madpakken på bordet.’

Flere og flere unge vil i stedet sige disse ukorrekte sætninger (inspireret af engelsk ordstilling):

• ‘Aldrig giv op.’
• ’Ikke læg madpakken på bordet.’

Er du i gang med at lære dansk? Så pas ekstra godt på, når du lytter til især unge danskere! Der er er risiko for, at du vil høre dem bruge ukorrekt ordstilling inspireret af det engelske sprog. Og selvom en person med dansk som modersmål kan finde på at sige: ’Aldrig giv op’, ja så er det stadig forkert. Den korrekte sætning er: ’Giv aldrig op.’ Og det er da i øvrigt også den bedste tilgang til det at lære dansk, synes vi!

Mere om Marianne Rathje

Marianne Rathje er Seniorforsker og ansat ved dansk sprognævn.

Hun forsker i:

• Aggressiv sprogbrug
• Sprog og køn/kønsneutralitet 
• Sproglig korrekthed i uddannelsessystemet og i medierne

Læs mere her: Marianne Rathje, Seniorforsker ved Dansk Sprognævn