Menu

Samtalecafé DU2 Modul 3-4

Start
tirsdag 15. april
Pris
kr. 0
Lektioner
3
Start 15.04.2025
Periode 15.04.2025 til 15.04.2025
Lektioner 3
Hold nr.: 7106-25
Underviser cand.mag. Doroteja Radujko
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Lokale 127
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00

Bliv endnu bedre til at tale dansk

Vil du forbedre dine samtalefærdigheder på dansk? Så er vores samtalecafé det perfekte sted for dig!

At tale dansk spontant i hverdagen kræver øvelse, og i vores samtalecafé tilbyder vi tid og støtte til, at du kan øve dig i at føre samtaler på dansk. Vi vil arbejde med forskellige emner, som du kender fra din hverdag, fx familie, venner og arbejde.

Du får mulighed for at forbedre dit ordforråd og blive mere selvsikker og flydende på dansk. Vi fokuserer derudover på den mundtlige samtale, og du får også mulighed for at få feedback på din udtale og træne din lytteforståelse.

Doroteja Radujko

Har du et yndlingssted i København?
"Mit yndlingssted i København er Det Kongelige Biblioteks Have – en lille smuk oase midt i byen. Haven ligger på Slotsholmen, mellem Christiansborg Slot og Det Kongelige Bibliotek. Den er fyldt med blomsterbede og gamle træer, og i midten finder man et lille bassin.
Det er utroligt, hvordan et så fredfyldt og charmerende sted kan ligge lige i byens travle centrum.
Her kommer folk for at holde picnic, læse bøger, gå en tur hånd i hånd, og på varme solskinsdage nyder man solen og solbader. Haven er omgivet af dansk historie og gammel arkitektur, men føles samtidig meget hyggelig og imødekommende."

Kan du anbefale en dansk forfatter?
"Hvis jeg skulle anbefale en dansk forfatter til dem, der lærer dansk, især begyndere, ville jeg vælge Helle Helle. Hendes hverdagsfortællinger, fx fra samlingen "Biler og dyr", er enkle i både sprog og handling, hvilket gør dem meget læsevenlige. Men der er også en dybde og mange subtile refleksioner mellem linjerne, som giver et indblik i dansk liv, mentalitet og værdier. Det gør dem særligt spændende at læse, især hvis man vil lære Danmark og danskerne bedre at kende."
Vis mereVis mindre

Samtalecafé DU2 Modul 3-4

15. april - 15. april

Tilmeld