Menu

Dansk - mellemniveau 1 (B1) - online

Start
mandag 6. januar
Pris
kr. 1.955
Lektioner
30
Start 06.01.2025
Periode 06.01.2025 til 12.02.2025
Lektioner 30
Hold nr.: 01042-25
Underviser cand.mag. Camilla Syhler
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 18.55 - 21.00
ons 18.55 - 21.00
Pris kr. 1.955
Tid man 18.55 - 21.00
ons 18.55 - 21.00

Tal, læs og skriv dansk!
Kurset er for dig, der allerede har et godt kendskab til dansk og kan klare de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt.
Kurset foregår udelukkende online. Dette er ideelt, hvis du har svært ved at møde op på Studieskolen eller foretrækker at lære sprog online. Måske har du en travl hverdag, rejser ofte, bor uden for København eller ønsker at udnytte din tid effektivt, mens du lærer dansk.
Et onlinekursus kræver selvdisciplin, så for at få det fulde udbytte er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt med dansk uden for de to ugentlige undervisningsgange. Du skal forberede dig og lave dine hjemmeopgaver. Til gengæld tager vi hensyn til, at du har en travl hverdag, så der er ikke meget hjemmearbejde mellem de to mødegange i hverdagene.

Bliv bedre til dansk
På dette kursus får du mulighed for at træne og forbedre dit dansk ved at tale, lytte, læse og skrive sammen med andre. Vi arbejder med forskellige typer tekster, så du gradvist lærer at forstå og bruge et mere nuanceret og varieret dansk, både mundtligt og skriftligt. Mange af teksterne handler om autentiske personer i Danmark.

Udvid dit ordforråd
Du får udvidet dit ordforråd, så du efter kurset føler dig mere sikker, når du taler dansk uden for klassen - også hvis du skal tale om nye emner.

Vi taler bl.a. om disse emner:


  • at lære noget nyt, fx at stå på hænder, danse salsa eller tale dansk. Du lærer fx at fortælle, hvordan du selv bedst kan lide at lære noget nyt.

  • personlige egenskaber og personligheder. Du lærer at beskrive din egen og andres personlighed og egenskaber.

  • venskaber og familie. Du lærer at tale om din familie og dine venner og at stille spørgsmål til dine klassekammerater.

  • det gode liv, sundhed og motion og livets mange små og store glæder. Du lærer at fortælle, hvad det gode liv er for dig.



Ordforråd og grammatik
Du lærer at bruge et mere præcist ordforråd, så du kan tale dansk om de forskellige emner.
Du lærer også at bruge faste udtryk med præpositioner som fx 'at holde op med' og 'at være begejstret for', men også udtryk som 'både ... og' og 'hverken ... eller'.
Vi arbejder med forskellen på ord som fx ’tror’ og ’synes’ samt ’hvornår’, ’når’ og ’da. Du lærer også flere tidsudtryk
Vi gennemgår og repeterer verber i alle former, både de regelmæssige og de uregelmæssige.
Vi arbejder også med modalverber, adjektiver, ordstilling og en masse andet.

Undervisningsmaterialet er udviklet på Studieskolen
Vi bruger undervisningsmaterialet Danish to Go 3, der er Studieskolens eget lærebogssystem. Det er udviklet af undervisere på Studieskolen, så det passer perfekt til Studieskolens kursister.
Danish to Go 3 består af en bog, Klasseaktiviteter, og en hjemmeside med lyd, læsetekster og en masse forskellige onlineopgaver, hvor du kan arbejde med grammatik, ordforråd, lytning og læsning.
Du finder bogen som e-bog på Moodle, og du får også adgang til materialets hjemmeside.
Vi arbejder med kapitel 1-3.

Sådan foregår undervisningen
Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
To gange om ugen er der fælles undervisning online, hvor vi arbejder med mundtlig dansk, samtaleøvelser, grammatik og udtale.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage online, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet. Vi anbefaler, at du deltager i undervisningen med en computer og ikke en tablet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningstimerne i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Du kan finde link til Zoom på Moodle.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Dansk - mellemniveau 1 svarer til første del ud af fire på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk for begyndere 1 og 2 og Dansk -basisniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1 og 2 på Danskuddannelse 3.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger 3-4 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Camilla Syhler

Camilla anbefaler:

Hvad er dit yndlingssted i København?
"Jeg elsker fællesspisning i Folkehuset Absalon på Vesterbro. Absalon er en gammel kirke, der blev lavet om til kultur- og forsamlingshus i 2015. Grundlæggeren er Lennart Lajboschitz, der også er ejer af den internationale butikskæde Tiger. Jeg kan godt lide Absalon, fordi det er et godt sted at møde nye mennesker. Desuden er der mange sjove, kreative aktiviteter i Absalon hver uge. Udover fællesspisning kan man blandt andet gå til yoga, bingo, bordtennis, koncerter, film, foredrag m.m.

Hvis du vil opleve København oppefra, kan jeg også anbefale at besøge Tårnet på Christiansborg. Her findes en virkelig smuk udsigt over hele byen, og det er helt gratis at besøge det."

Hvem er din danske yndlingsforfatter?
"Jeg er ret begejstret for den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der blandt andet har skrevet romanen Blomsterdalen. Niviaqs romaner er spændende, fordi de handler om forholdet mellem Danmark og Grønland samt de udfordringer, mange unge grønlændere møder, når de flytter til Danmark for at studere eller arbejde."

Vis mereVis mindre

Dansk - mellemniveau 1 (B1) - online

6. januar - 12. februar

Tilmeld