Menu

Dansk samtale B2 - online

Start
torsdag 20. februar
Pris
kr. 1.495
Lektioner
21
Start 20.02.2025
Periode 20.02.2025 til 27.03.2025
Lektioner 21
Hold nr.: 02101-25
Underviser cand.mag. Jorun Clasen Lobach
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tor 17.30 - 20.30
Pris kr. 1.495
Tid tor 17.30 - 20.30

Samtale og diskussion i hverdagen - bliv bedre til selv at lære mere dansk i hverdagen.
Du kan tale om hverdagsemner, og du kan følge med i de fleste samtaler på dansk. Du har lyst til at tale mere dansk til hverdag - med familie og venner, med kolleger og folk, du ikke kender. Du vil også gerne deltage i diskussioner, men nogle gange er samtalen gået videre, inden du fik sagt det, du ville.
På kurset er der fokus på at udvikle dit talesprog.
Hvad lærer du på kurset?
På kurset lærer du


  • at indlede og deltage i samtaler og diskussioner om kultur, samfund, politik og livet i Danmark.

  • at udtrykke og nuancere dine holdninger i en diskussion.

  • hvordan du kan få mere dansk samtale ind i din hverdag, og hvordan du kan lære af samtalerne.


Du får

  • et større ordforråd og redskaber, der gør det nemmere for dig at deltage spontant i samtaler og diskussioner.

  • større sikkerhed i samtaler i din dagligdag.


Hvordan foregår undervisningen?
I klassen taler vi sammen, har diskussioner og taler om sprog og ordforråd. Vi arbejder også noget med udtale og grammatik, men der er fokus på fluency.
I klassen arbejder vi hver gang med

  • Det, vi taler om - altså aktuelle begivenheder, som folk taler om på arbejde, hjemme, med familie og venner. Her bruger vi f.eks. tv-klip, avisartikler og blogs.

  • Almene emner. Her bruger vi blandt andet film, podcasts og radioudsendelser og noveller.



Praktiske oplysninger
Kurset ligger på niveau B2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan dansk svarende til Studieskolens Dansk - højere mellemniveau (B2).
Kurset er ikke forberedende til PD3.
Forberedelsestid: ca. 6 timer om ugen.
Kurset foregår online i Zoom. Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Jorun Clasen Lobach

Jorun anbefaler:
Kan du anbefale et særligt sted i eller uden for København?

"Ja, det kan jeg. København er en fantastisk by - men det mest spektakulære sted i Danmark finder du i Jylland.
Det ser ikke ud af så meget ved første øjekast, men Vadehavet er et fantastisk sted! Det salte vand og skiftet mellem høj- og lavvande skaber et helt unikt levested for planter og dyr, der har tilpasset sig de ekstreme forhold.
En vandretur i marsken med dens grønne enge og den høje himmel er rendyrket mindfulness!
Eller prøv at vandre hen over Vadehavet fra fastlandet til Mandø. Gå en tur i klitterne, tag en dukkert ved stranden, spis en frokost på kroen og tag traktorbussen tilbage igen. Du vil elske det! Men husk at spørge de lokale, inden du tager afsted, så du ikke bliver overrasket af tidevandet!"

Vis mereVis mindre

Dansk samtale B2 - online

20. februar - 27. marts

Tilmeld